Vejr

Helt vildt: Sådan ser det ud når højvandet slår rekorder

Stormen har nu presset så store mængder vand ned gennem Kattegat, at vandstanden langs Sjællands Nordkyst, ned gennem Øresund samt i Roskilde Fjord har sat nye rekorder.

Billedet her ovenfor er fra Hornbæk, hvor man med en vandstand på 1,90 meter satte ny rekord - og den gamle helt til vægs.

De 1,73 meter fra den 1. januar 1922 blev i Hornbæk ovegået med 17 cm, og rekordhøjvandet gav sammen med meterhøje bølger omfattende oversvømmelser langs Sjællands Nordkyst, hvor blandt andet havnen i Gilleleje stod helt under vand.

De enorme mængder vand fra Kattegat løb videre nede gennem Øresund, hvor Købnehavn midt på formiddagen satte ny vandstandsrekord, da vandet nåede op på hele 1,60 meter.

Dermed faldt rekorden fra den 21. december 1921, som lød på 1,52 meter.

Billedet ovenfor er fra Amager Strandpark, og de der kender området kan i den grad få en fornemmelse af, hvor ekstremt højt vandet har stået.

Også Isefjorden og Roskilde Fjord har ekstrem høj vandstand. Her presses vandet fra Kattegat ned nordfra, og i bunden af Isefjorden meldes der i Holbæk om en rekordvandstand på 1,89 meter.

Her slår man rekorden fra 1973 med flere længder. Den lød på 1,73 meter.