Vejr

Italien: Kraftigste snevejr i 60 år

I Norditalien er der de seneste døgn faldet store mængder sne. Og det er ikke til at tro, hvis man ikke lige ved, at billedet her ovenfor er taget i den italienske by Bologna.

Her har kuldefrembruddet over store dele af Europa siden mandag givet snevejr i Norditalien, som kulminerede torsdag med store mængder sne.

I byen Forli mellem Bologna og Rimini faldt der torsdag i løbet af mindre end et døgn 50 cm sne. Det betegnes ifølge flere italienske medier, som det kraftigste snevejr i de lavere liggende områder i Norditalien i mere end 60 år.