Vejr

Sydspanien ramt af snevejr

Kold luft er strømmet ned over Den Iberiske Halvø og gav mandag snevejr i Sydspanien.

Sneen faldt ned til 1.000 meters højde, og var så kraftigt, at man måtte lukke den andalusiske motorvej A92 på grund af sneen.

Snevejret var kraftigst i den vestlige del af Andalusien- og i særdeleshed sneede det i de over 3.000 meter høje bjerge i Sierra Nevada.

Billedet ovenfor er taget nær Huetor Santillan, der ligger i ca. 1.000 meters højde kun 10 kilometer fra Granada.

Her finder man i øvrigt blot 50 kilometer væk nogle spaniens største skisportssteder. På nordvestsiden af bjerget Mount Veleta, der er 3.398 meter højt finder man omkring 100 kilometer pister.

Snevejret, der ramte Sydspanien kom i forbindelse med et lavtryk, som fra Atlanterhavet bevægede sig ned over Den Iberiske Halvø. Med sig havde det kold polarluft fra området omkring Grønland, som blev afsnørret hen over Sydspanien, hvor man altså fik nedbør som sne over ca. 1.000 meters højde.