Vejr

OVERBLIK: Her har stormen ramt hårdest

Med de højest målte middelvindhastigheder på dansk grund i 7 år, så har stormen især ramt den nordvestlige del af landet hårdt.

Højeste middelvinde indtil onsdag kl. 07.00

  • Hanstholm: 31 m/s
  • Thorsminde: 28 m/s
  • Hirtshals: 27 m/s
  • Thyborøn: 26 m/s
  • Aalborg: 26 m/s
  • Silstrup: 26 m/s
  • Hals: 26 m/s
  • Røsnæs: 26 m/s
  • Rønbjerg Huse: 25 m/s
  • Anholt: 25 m/s

Højeste vindstød indtil onsdag kl. 07.00

  • Hanstholm: 40 m/s
  • Thorsminde: 37 m/s
  • Hirtshals: 36 m/s
  • Aalborg 36 m/s
  • Thyborøn: 35 m/s
  • Hals: 35 m/s
  • Anholt: 33 m/s

Her har man langs Nordvestjyllands kyster samt omkring Limfjorden og i dele af Kattegat haft storm i middelvinden, men mange steder har man haft vindstød af storm- eller orkanstyrke.

Dagens absolut mest blæsende sted har været Hanstholm, som med en middelvind på 31,2 m/s har nået stærk storm, mens man her har haft vindstød på 40 m/s.

I tabellen til højre kan du se, hvor det har blæst mest tirsdag aften og natten til onsdag - både hvad angår middelvinde af stormstyrke og vindstød af orkanstyrke.

Sådan er vindhastighederne defineret

  • Storm: 24,5 m/s - 28,4 m/s
  • Stærk storm: 28,5 m/s - 32,5 m/s
  • Orkan: Over 32,5 m/s