Vejr

Lige nu: Stilhed før stormen

Mens barometeret falder og stormlavtrykket kommer nærmere, så er vinden over store dele af landet aftaget - og nogle steder er det i ordets bogstaveligste forstand stilhed før stormen.

Efter lavtrykkets varmfront i løbet af dagen passerede med regn og blæst, der gav vindstød op til stærk storm, så er vinden aftaget.

Et af de steder man har mærker det mest er i Vestjylland, hvor man ved Hvide Sande tidligere på dagen havde meget blæsende med stormende kuling fra syd og vindstød af stormstyrke.

Her har man fra midt på eftermiddagen 'blot' haft en hård vind - og det samme billede ser man i en stor del af landet.

Men barometeret lyver ikke, for selv om det allerde står på 'storm', så fortsætter det med at falde.

I eftermiddagstimerne oplevede man i Aalborg et rykfald over tre timer på 9,5 hPa. Når lufttrykket falder med 6-9 hPa over tre timer er det ifølge en gammel meteorologisk tommelfingerregel et varsel om, at en storm er på vej.

Prognoserne ryster da heller ikke på hånden og inden kl. er 22 vil det blæse med op til storm i middelvinden langs Jyllands Vestkyst.

Hårdest ventes stormen at ramme fra Ringkøbing Fjord og videre mod nord til Jammerbugten.