Vejr

2. juledag blev også den varmeste i over 100 år

Efter en rekordvarm juledag, så satte man også flere steder nye standarder for, hvor varmt det kan blive på en 2. juledag.

Varm luft strømmede 2. juledag fortsat ind over Danmark og sendte flere steder temperaturen op mellem 9 og 11 grader.

Varmest blev det først på eftermiddagen i Karup i Midtjylland, hvor temperaturen nåede op på 11,2 grader, men det var andre steder i landet, der afslører, hvor ekstrem varmen var.

Gamle stationer viser de ekstreme temperaturer

Ganske få stationer i Danmark har daglige målinger tilbage fra 1874, og for disse stationer har vi på TV 2|VEJRET gransket alle målingerne 137 år tilbage.

De viser, at vi slog ny varmerekorder for en 2. juledag.

Tre nye varemrekorder

Af disse 'gamle' stationer satte tre nye varmerekorder. Den ene af dem var Landbohøjskole i København.

Her blev der 2. juledag målt 11,0 grader, som i den grad sætter den gamle rekord fra 1974 til vægs. Den gang blev der den 26. december målt 9,7 grader.

Også ved Vestervig i Nordvestjylland satte man ny rekord, da temperaturen natten til den 27. december - der teknisk set hører til 2. juledag - målte 9,4 grader.

Dermed slår man akkurat den 62 år gamle rekord for 2. juledag fra 1949. der lød på 9,2 grader.

Også ved Tranebjerg på Bornholm satrte man nye standarder for, hvor varmt det kan blive den 26. december. Her viste termometeret 9,4 grader, som overgår den tidligere rekord fra 1974.

Dengang var der 9,0 grader på Samsø.

Kun på Bornholm har man haft det varmere 2. juledag.

Her målte man 7,5 grader, som gør det til den næstvarmeste 2. juledag siden 1874 - kun overgået af 1974, hvor man havde 7,8 grader.