Antallet af birkepollen er eksploderet
Går du rundt med rindende øjne, kløe i næsen og nyseanfald, så er årsagen formentlig birkepollenallergi.
Det fantastisk flotte forårsvejr med sol og varme er sikkert noget rigtig mange danskere påskønner, men der er i den grad også en bagside af medaljen, som især birkepollenallergikere for at føle i disse dage.
Det smukke forårsvejr har nemlig fået antallet af birkepollen til at stige eksplosivt.
Siden tirsdag er antallet af birkepollen i.fl. DMI steget fra under 100 pr. kubikmeter til 541 og 510 pr. kubikmeter Skærtorsdag i henholdvis Viborg og København.
Man taler om 'mange birkepollen', når tallet er over 100.
Med flot, solrigt og lunt forårsvejr også i de kommende dage, er der ingen lindring af spore for de mange allergikere og pollentallet kan uden problemer stige yderligere til over 1000.
Rekorden i birkepollen stammer fra den 7. maj 2006, hvor pollentælleren i København fik hele 4381 birkepollen i fælden.