Unikt billede af skypumpen over Aalborg
Skypumpen, der mandag ramte det østlige Aalborg og anrettede store skader blev set af rigtig mange Aalborgensere -- men kun ganske få fik taget et billede af den.
Det gjorde Niels Christiansen, som hurtigt tog sin mobiltelefon og skød det billede du kan se ovenfor.
TV 2|VEJRET har i dag talt med Niels Christiansen, der kan berette, at han tog billedet nær Gigantium i den østlige del af Aalborg nær Nørre Tranders, hvor skypumpen kastede rundt med havetrampoliner, anrettede skader på huse og en campingvogn.
Efter at have set billedet af skypumpen, der virker stor, så vurderer vi her på TV 2|VEJRET, at den hører til sjældenhederne i Danmark, hvor diameteren på de skypumper vi normalt ser er langt mindre end Aalborg--skypumpen.