Vejr

Cumulonimbus - skyernes konge

De seneste dages bygevejr har været meget fotogent, og TV 2|VEJRET har i særlig grad modtaget billeder af bygeskyen cumulonimbus - skyernes 'konge'.

Vi tager herunder et nærmere kig på dette overhoved af skyernes 'royale' familie.

Største af sky af cumulustypen

Cumulonimbusskyen, eller blot CB'en, er den sidste sky i udviklingsprocessen af en sky af cumulustypen. Inden cumulusskyen får tilnavnetnimbus, har den ofte været igennem stadierne med tilnavnenehumilis,mediocrisogcongestus.

Udviklingen af en cumulussky sker i en ustabil atmosfære, hvor luften fra de nedre luftlag stiger op igennem troposfæren. Herved fortættes vanddampen i luftpartiklerne til bitte små vanddråber eller iskrystaller og en sky dannes.

Når blandt andet den vertikale udstrækning af skyen forøges vil cumulusskyen gradvist få nye tilnavne.

Når helt op til tropopausen

Hvis luftpartiklerne har 'frit spil' i opstigningen kan de undertiden uhindret nå helt op til toppen af troposfæren på grænsen til stratosfæren - det der kaldes 'tropopausen'.

Her spredes de ud til siderne i skytoppen og kan dermed danne noget der ligner en stor paddehat. Den øverste del af denne paddehat kaldes 'ambolten' og består af iskrystaller.

Bliver til en bygesky

Skyernes vertikale udstrækning kan udbredt ikke nå højere end tropopausen, som befinder sig i en højde af mellem 7 og 18 km over jordoverfladen afhængig af, hvor på jorden man befinder sig.

Tropopausen

Tropopausener grænselaget mellem troposfæren og stratosfæren.

Troposfærener den nederste del af jordens atmosfære og dens tykkelse varierer fra omkring 7 km ved polerne helt op til omkring 18 km i troperne. I troposfæren falder temperaturen generelt med højden.

Stratosfærener den del af atmosfæren, der ligger over troposfæren. Stratosfæren strækker sig fra tropopausen til en højde af ca. 50 km. I stratosfæren stiger temperaturen med højden, da størstedelen af atmosfærens ozon ligger i stratosfæren og absorberer solens ultraviolette stråling.

Når cumulusskyen bliver 'stor nok' får den tilnavnet 'nimbus'. Selvom det også godtkanregne fra cumulus congestus, så er nedbør under en cumulussky oftest tegn på, at det er en cumulonimbus, der hænger på himlen.

Kan komme med hagl og tornadoer

Cumulonimbusskyen er den klassiske sky, som giver byger på størstedelen af kloden. Ofte er den også ledsaget af torden og kraftig regn.

Inde i skyen er der ofte store vertikale bevægelser, der ligeledes kan medvirke til dannelsen af hagl.

Alt afhængig af de atmosfæriske forhold kan cumulonimbusskyen udvikle sig yderligere.

En kraftig udvikling af den selvsamme type sky, som giver Danmark relativt 'uskyldige' regn- og tordenbyger, kan i blandt andet USA og Mellemeuropa give anledning til voldsom torden, kæmpehagl og tornadoer.

Blandt andet derfor kaldes cumulonimbusskyen også for skyernes 'konge'.

Dannes både over land og vand

Cumulonimbusskyer kan dannes både over land og vand. I Danmark ser vi om vinteren ofte snebyger forårsaget af cumulonimbusskyer, som dannes i en iskold atmosfære, der strømmer ud over relativt lunt havvand i f.eks. Kattegat eller Østersøen.

Om sommeren - og som vi har set det de seneste par dage - dannes bygeskyerne mestendels inde over land i dagtimerne, når solen har varmet jordoverfladen og de nederste luftlag godt op.

Herved kan atmosfæren blive ustabil og luftpartikler fra den nedre del af troposfæren kan stige til vejrs, vanddampen fortættes og der dannes skyer og byger.

Cumulonimbus'ens skyggesider

De meget voldsomme uvejr - der har givet kæmpehagl og oversvømmelser i Mellemeuropa de seneste dage, og som også har kostet flere menneskeliv - stammer ligeledes fra cumulonimbusskyer, der har haft mulighed for at udvikle sig kraftigt.

Også flystyrtet af et Air France-fly i starten af juni 2009 skete i en cumulonimbussky.

Skyernes 'konge' har altså, på trods af sit imponerende udseende, også en række skyggesider.