Vejr

Cumulonimbus - skyernes konge

De seneste dages bygevejr har været meget fotogent, og TV 2|VEJRET har i særlig grad modtaget billeder af bygeskyen cumulonimbus - skyernes 'konge'.

Vi tager herunder et nærmere kig på dette overhoved af skyernes 'royale' familie.

St√łrste af sky af cumulustypen

Cumulonimbusskyen, eller blot CB'en, er den sidste sky i udviklingsprocessen af en sky af cumulustypen. Inden cumulusskyen får tilnavnetnimbus, har den ofte været igennem stadierne med tilnavnenehumilis,mediocrisogcongestus.

Udviklingen af en cumulussky sker i en ustabil atmosfære, hvor luften fra de nedre luftlag stiger op igennem troposfæren. Herved fortættes vanddampen i luftpartiklerne til bitte små vanddråber eller iskrystaller og en sky dannes.

N√•r blandt andet den vertikale udstr√¶kning af skyen for√łges vil cumulusskyen gradvist f√• nye tilnavne.

Når helt op til tropopausen

Hvis luftpartiklerne har 'frit spil' i opstigningen kan de undertiden uhindret nå helt op til toppen af troposfæren på grænsen til stratosfæren - det der kaldes 'tropopausen'.

Her spredes de ud til siderne i skytoppen og kan dermed danne noget der ligner en stor paddehat. Den √łverste del af denne paddehat kaldes 'ambolten' og best√•r af iskrystaller.

Bliver til en bygesky

Skyernes vertikale udstr√¶kning kan udbredt ikke n√• h√łjere end tropopausen, som befinder sig i en h√łjde af mellem 7 og 18 km over jordoverfladen afh√¶ngig af, hvor p√• jorden man befinder sig.

Tropopausen

Tropopausener grænselaget mellem troposfæren og stratosfæren.

Troposf√¶rener den nederste del af jordens atmosf√¶re og dens tykkelse varierer fra omkring 7 km ved polerne helt op til omkring 18 km i troperne. I troposf√¶ren falder temperaturen generelt med h√łjden.

Stratosf√¶rener den del af atmosf√¶ren, der ligger over troposf√¶ren. Stratosf√¶ren str√¶kker sig fra tropopausen til en h√łjde af ca. 50 km. I stratosf√¶ren stiger temperaturen med h√łjden, da st√łrstedelen af atmosf√¶rens ozon ligger i stratosf√¶ren og absorberer solens ultraviolette str√•ling.

N√•r cumulusskyen bliver 'stor nok' f√•r den tilnavnet 'nimbus'. Selvom det ogs√• godtkanregne fra cumulus congestus, s√• er nedb√łr under en cumulussky oftest tegn p√•, at det er en cumulonimbus, der h√¶nger p√• himlen.

Kan komme med hagl og tornadoer

Cumulonimbusskyen er den klassiske sky, som giver byger p√• st√łrstedelen af kloden. Ofte er den ogs√• ledsaget af torden og kraftig regn.

Inde i skyen er der ofte store vertikale bevægelser, der ligeledes kan medvirke til dannelsen af hagl.

Alt afhængig af de atmosfæriske forhold kan cumulonimbusskyen udvikle sig yderligere.

En kraftig udvikling af den selvsamme type sky, som giver Danmark relativt 'uskyldige' regn- og tordenbyger, kan i blandt andet USA og Mellemeuropa give anledning til voldsom torden, kæmpehagl og tornadoer.

Blandt andet derfor kaldes cumulonimbusskyen også for skyernes 'konge'.

 Tornado ved Quinter i Kansas fredag den 23/5 2008

Dannes både over land og vand

Cumulonimbusskyer kan dannes b√•de over land og vand. I Danmark ser vi om vinteren ofte snebyger for√•rsaget af cumulonimbusskyer, som dannes i en iskold atmosf√¶re, der str√łmmer ud over relativt lunt havvand i f.eks. Kattegat eller √ėsters√łen.

Om sommeren - og som vi har set det de seneste par dage - dannes bygeskyerne mestendels inde over land i dagtimerne, når solen har varmet jordoverfladen og de nederste luftlag godt op.

Herved kan atmosfæren blive ustabil og luftpartikler fra den nedre del af troposfæren kan stige til vejrs, vanddampen fortættes og der dannes skyer og byger.

Cumulonimbus'ens skyggesider

De meget voldsomme uvejr - der har givet k√¶mpehagl og oversv√łmmelser i Mellemeuropa de seneste dage, og som ogs√• har kostet flere menneskeliv - stammer ligeledes fra cumulonimbusskyer, der har haft mulighed for at udvikle sig kraftigt.

Også flystyrtet af et Air France-fly i starten af juni 2009 skete i en cumulonimbussky.

Skyernes 'konge' har altså, på trods af sit imponerende udseende, også en række skyggesider.