Vejr

Delfinalebilleder i 'Skyd det danske vejr'

Så er årets 12 billeder i 'Skyd det danske vejr fundet.

Seerne kan indtil den 20. januar via sms stemme om, hvilke tre billeder, der går videre til finalen, hvor dommerne udvælger det endelige vinderbillede.

Vinderen af 'Skyd det danske vejr' vinder en unik fotorejse for to til Norge. De 12 delfinalebilleder kan ses herunder -- og nederst på siden kan du se, hvordan du kan stemme dit favoritbillede i finalen.

12: December måneds vinderbillede

Fotograf: Vinni BruhnTitel: Islænding i sne

Dommernes kommentar:"Sneen lagde sig over det meste af landet. Mange legesyge væsner fandt glæde ved dette faktum i løbet af december. Her har fotografen lavet et rigtig flot billede. Det lykkes både pga. en god fototeknik (hurtig lukkertid og effektiv fokus) samt en god brug af lysforholdene. Resultatet er et teknisk flot billede med et tydeligt budskab."

11: November måneds vinderbillede

Fotograf: Kirsten KroghTitel: November er en dråbemåned

Dommernes kommentar:"November måned havde rekord mange dage med nedbør. Selv regnvejrsdage kan være fotogene.Billedet er et godt eksempel på hvordan regnvejr kan formidles på en enkel og smuk måde. Det kræver blot at man tager på tur med kameraet."

10: Oktober måneds vinderbillede

Fotograf: Ole LaasbyTitel: Efterår ved Slåen Sø

Dommernes kommentar:"Man bliver helt i tvivl om, dette foto er taget derude i virkeligheden -- for billedet er usædvanlig smukt og perfekt. Ole Laasby har været på fastholdt efteråret 2009 så vi aldrig glemmer det igen."

9: September måneds vinderbillede

Fotograf: Karin KnutsenTitel: Bærhøst

Dommernes kommentar:"Dette motiv er virkelig godt fanget. Fotografen har trykket på udløseren i det helt rigtige øjeblik, hvorved bærret er blevet fastfrosset hængende frit i luften inde i solsortens næb. Få øjeblikke senere må man forvente, at bærret forsvandt i svælget på den glubske fugl. Fotografen har mestret fototeknikken, og det belønner vi med at udvælge vedkommendes motiv."

8: August måneds vinderbillede

Fotograf: Frank Joe HansenTitel: Fuldmåne over Helnæs

Dommerens kommentar: "Ofte handler det om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Sådan forholdt det sig, da Frank Joe Hansen tog dette maleriske billede. Et smukt portræt af den stille danske sommernat."

7: Juli måneds vinderbillede

Fotograf: Henrik Amdi MadsenTitel: Regnbue ved Grenå

Dommernes kommentar:Juli måned har budt på særdeles varieret vejr. Vi har denne gang udvalgt en serie af billeder, hvor lyset, himlen og det danske sommerlandskab træder i karakter.

6: Juni måneds vinderbillede

Fotograf: Allan Richard Wieck-­Hansen

Titel: Lysende natskyer ved Lisberg nord for Århus

Dommernes kommentar:Højtliggende, lyse skyer er et af de mange flotte, meteorologiske fænomener, som kan opleves på denne årstid. Fænomenet optræder som regel nogen tid efter solnedgang, og derfor er der ikke meget lys at arbejde med. Her er motivet indfanget af fotografen på trods af, at lysforholdene ikke er helt nemme at arbejde i.

5: Maj måneds vinderbillede

Fotograf: Evy JohansenTitel: Tordenskyer over Frederikssund

Dommernes kommentar:"Hvilket dramatisk motiv! På denne tid af året kan man ofte observere massive skyformationer på himlen. Vi modtager masser af disse motiver, men sjældent noget så flot som dette. Fototeknik som lysmåling, lukkertid, blændevalg er helt i orden, og man kunne ønske sig at have været til stede selv."

4: April måneds vinderbillede

Fotograf: Joachim Blicher LundbergTitel: En blød dyne på den danske forårshinmmel

Dommernes kommentar:"Der er noget visuelt dragende i dette motiv samtidig med, at billedet viser et spændende vejrfænomen.Den tydelige tvedeling af himlen er billedets historie. I bunden er billedet kan man se et par, der er ude at nyde den friske luft.Disse to personer er med til at sætte størrelsen af hele sceneriet i perspektiv"

3: Marts måneds vinderbillede

Fotograf: Jes EriksenTitel: Svane i solstråler

Dommernes kommentar:"Her har vi med et virkelig smukt forårsmotiv at gøre. Svanen, vandet, himlen, lyset, skyerne og de mange silhuetter af træer er i perfekt balance. Spejlingen af himlen i søens overflade er med til at skabe dybde og rummelighed. Eksponeringen er på ingen måde nem, men moderne teknologi er med til at gøre den slags muligt. Fotografens placering i forhold til svanen (øjenhøjde), er med til at styrke billedet."

2: Februar måneds vinderbillede

Fotograf: Svend KirkegaardTitel: Råvildt, rimfost og vintersæd

Dommernes kommentar:"Billedet viser et flot og klassisk motiv fra denne årstid. Enkelheden, billedets dybde og den flotte belysning i billedet sprang dommerne i øjnene"

1: Januar måneds vinderbillede

Fotograf: Knud DahlbomTitel: Vejle Fjord i januar

Dommernes kommentar:"Knud Dahlbom har her været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Solen brænder ind over fjorden og broen skaber en skyggeeffekt i disen.De to kajakroere er med til at sætte det hele i perspektiv. Jeg synes, at billedet har en meget flot stemning."

Stem på det bedste billede

De 12 udvalgte fotos kæmper nu om tre pladser i finalen, hvor dommerne Per Fløng og Casper Tybjerg vil udvælge det bedste billede i fotokonkurrencen 'Skyd det danske vejr' -- og du kan stemme via SMS.

Send SMS med ordlyden

FOTO 1

  • for billede 1FOTO 2for billede 2
  • FOTO 3for billede 3
  • FOTO 4for billede 4
  • FOTO 5for billede 5
  • FOTO 6for billede 6
  • FOTO 7for billede 7
  • FOTO 8for billede 8
  • FOTO 9for billede 9
  • FOTO 10for billede 10
  • FOTO 11for billede 11
  • FOTO 12for billede 12

til1234

Pris 3 kr + alm sms takst. Ingen fortrydelsesret. Betingelser på TTV 772

Ansatte ved TV 2 Danmark kan ikke deltage i konkurrencen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.