Vejr

Vintervejr i Alperne

I Alperne har man i weekenden oplevet efterårets første snevejr, da kold luft fra nord nåede Alperne og gav vintervejr over 1.800 meters højde.

Den relativt kolde luft, der i weekendens løb er strømmet ind over Danmark fra øst er også nået længere ned i Europa og har i de schweiziske og østrigske Alper givet rigtigt vintervejr. Natten til søndag nåede den kolde luft fra nordøst Alperne og gav over 2.000 meters højde anledning til snevejr.

I løbet af søndagen faldt temperaturen yderligere og snegrænsen nåede ned på 1.800 meter. Herover var søndagen vinterlig med frostvejr og op til 15 cm nysne.

På mange bjergpas måtte snerydngskøretøjer ud med sneploven for første gang i løbet af efteråret - og bilister og motorcyklister blev på de østrigske og schweisiske bjergveje overrasket af vintervejret, der blandt andet betød, at flere bjergpas kun kunne passeres med snekæder.

Det er første gang siden starten af maj måned, der falder sne helt ned til 2.000 meters højde i Østrig og Schweiz.

Natten til mandag har Patscherhopfel i Østrig, der ligger i 2.254 meters højde haft -3 grader - og her skal man helt tilbage til den 4. maj for at finde lavere temperaturer.