Vejr

Klimændringer - også i Europa

Globalt set stiger temperaturen - og det forventes den at fortsætte med langt ind i det 21. århundrede. Det gælder også for Europa, hvor den øgede temperatur vil føre til ændringer i det vejr, vi kommer til at opleve.

FN's klimapanel IPCC har på baggrund af den seneste klimaforskning i en rapport, der udkom i foråret givet et bud på, hvorledes klimaet i Europa vil ændre sig i det kommende 100 år.

Det er allerede blevet varmere

I løbet af det 20. århundrede er temperaturen i Europa i gennemsnit steget med 0,8 grader - og generelt er det især i vinterhalvåret, det er blevet varmere.

De seneste år har man målt højere temperaturer end nogensinde - 1990'erne og starten af det 21. århundrede har været de varmeste år registeret i Europa.

Nedbørmønsteret har også ændret sig. I Nordeuropa er nedbøren gennem de seneste 100 år steget med 10-40 %, mens den i Sydeuropa er faldet med op til 20 %.

Disse tendenser ser ud til at fortsætte i fremtiden. I de kommende 100 år ventes temperaturen i Europa at stige med mellem 0,1 og 0,4 grader hvert 10. år. Nedbørudviklingen forventes også at fortsætte - med mere nedbør i Nordeuropa mens Sydeuropa får mindre mængder regn. Nedbøren forventes desuden at blive kraftigere - især om vinteren.

Med et varmere klima bliver hedebølger som den man oplevede i store dele af Europa i sommeren 2003 at hyppigere i de kommende 100 år.

Europa får det varmere

Ifølge IPCC vil klimaet ændre sig i Europa. Der er lavet prognoser for forskellige scenarier med større eller mindre indhold af drivhusgasser i atmosfæren - og de forudser i perioden 2070-2090 en temperaturstigning på mellem 1 og 5,5 grader i forhold til perioden 1961-1990.

I Europa forventes temperaturstigningen frem til år 2090 at blive størst over den østlige del af Europa i vinterhalvåret, mens den vestlige og sydlige del af Europa får betydeligt varmere somre end nu.

Ifølge klimamodellerne kan somrene i den sydvestlige del af Europa blive op til 6 grader varmere end vi oplever dem nu - og det vil især kunne give Spanien, Portugal og Frankrig flere ekstreme hedebølger.

Man vil i nogle år kunne opleve ekstremt varme somre i store dele af Europa. En forsmag på det fik man i 2003, hvor der i store dele af Syd- og mellemeuropa blev slået flere varmerekorder. En sådan rekordsommer kan gå hen at blive normen i slutningen af det 21. århundrede, hvor somrene generelt vil blive varme.

Også om vinteren bliver det varmere. Generelt vil vintertemperaturerne stige mere i den nordlige halvdel af Europa end i den sydlige.

Den øgede temperatur vil i vinterhalvåret have indflydelse på antallet af dage med ekstremt koldt vejr i Nordeuropa. Den globale cirkulation vil som nu fra tid til anden give perioder med koldt vintervejr i store dele af Europa, men klimaprognoserne forudser, at disse kolde perioder bliver uden de ekstremt lave temperaturer.

Mere regn mod nord, tørke mod syd - og mere kraftig regn

Generelt for alle klimascenarioer, så vil nedbøren øges i den nordlige halvdel af Europa, mens man i den sydlige del af Europa får et tørrere klima.

Øget lavtryksaktivitet i den mellemste del af Nordtatlanten og frem mod Nordsøen giver ifølge prognoserne den nordvestlige del af Europa op til 15-30 % mere nedbør i vinterhalvåret - og dage med kraftig nedbør vil i vinterhalvåret stige.

Om vinteren forventes det, at der over Nordeuropa bliver fire til fem gange så stor risiko for kraftig regn som i perioden 1961-90.

Somrene ser i et fremtidig varmere klima ud til generelt at blive tørrere i Europa. Der er tendens til, at Azorer- og Middelhavshøjtrykket i sommerhalvåret kan brede sig op over den østlige del af Atlanterhavet og dermed lade lavtryksaktiviteten foregår langt mod nord i de arktiske egne.

Dette kan føre til tørrere somre med 30-45 % mindre nedbør i sommerhalvåret i Middelhavsområdet samt i hele den vestlige og centrale del af Europa.

Selv om somrene generelt bliver tørrere, så viser klimaprognoser, at der i stort set hele Europa vil blive flere dage med kraftig regn.

Kraftige regnskyl eller kortvarige perioder på under 5 døgn med store nedbørmængder vil i fremtiden øges med op til 40 %.

Det betyder ifølge IPCC, at vi kan forvente færre dage med nedbør, men til gengæld med kraftigere nedbør. Oversvømmelser som nu betragtes som 100 års hændelser vil derfor ske hyppigere.

Således bliver nedbøren fra år til år mere ekstrem i sommerhalvåret - med enten megen eller kun ganske sparsom nedbør. Risikoen for tørke i Syd og Mellemeuropa forventes øget med 50 %.

Mere blæsende ved Nordsøen - med flere storme

Alt tyder også på det bliver mere blæsende - især om vinteren i Nordvesteuropa.

Klimamodeller viser, at vinden i Nordeuropa vil tiltage med 8 %, mens vinden i Sydeuropa vil blive en anelse svagere end nu.

Det er især i vinterhalvåret det bliver mere blæsende. Trykgradienten, der skaber vinden, forventes øget om vinteren og vind fra vest vil blive hyppigere end nu.

Det forudses, at det især er mellem breddegraderne 45 grader Nord og 55 grader Nord vindhastighederne øges. Det skyldes generelt sydligere lavtryksbaner.

Stormlavtrykkene vil i mere udpræget grad kunne nå frem til Nordsøen og især give øget risiko for storm langs Nordsøens kyster - og som det beskrives i IPCC's rapport "- specielt langs Hollands, Tysklands og Danmarks kyster".

Data i denne artikel er fra rapporten "Climate Change 2007:Impacts, Adaptation and Vulnerability", der er udkommet i april 2007 på baggrund af de resultater den 4. IPCC-rapport om fremtidens klima viste - den såkaldte "IPCC Fourth Assessment Report (AR4)"