Syvsoverdag varsler regnfuld sommer...
Den 27. juni er det Syvsoverdag - en dag som der knytter sig flere gamle vejrvarsler til. Fra gammel tid har man i store dele af Europa med denne dag som skilledag, forudsagt vejret de kommende uger.
Vejrvarsler for dagen findes der flere af, men det nok mest hårdnakkede af dem alle går på, at vejret på Syvsoverdag er det vejr vi vil kunne opleve i de følgende syv uger.
Skulle det holde stik, ja så vil de kommende syv uger ikke se ret spændende ud rent vejrmæssigt. Dagen som skulle være den man bruger som målestok har været helt usædvanlig regnfuld, blæsende og kølig.
Man kan ikke bare se på én dag
Den oprindelige Syvsoverdag er dog ikke den 27. juni, men i stedet den 7. juli - det skete da man tog 10 dage ud af den gregorianske kalender i 1582 - således blev Syvsoverdagen forskudt godt en uge frem.
Der er ikke noget bevis for rent klimatisk, at vejret på én enkelt kan sige noget om vejret den kommende tid. Kigger man derimod på vejret over en periode, så er det statistisk set således, at er vejret ustadigt sidst i juni og i starten af juli, så vil vejret 7 ud af 10 gange fortsætte ustadigt langt ind i juli måned.
En smule regn på Syvsoverdag behøver derfor ikke nødvendigvis betyde en ustadig sommer - derimod skal man se på den vejrmæssige situation, vi generelt befinder os i.
Det ser dog lige nu ud til, at lavtryksbanerne i Atlanterhavet forløber på en sydlig kurs - ind over eller tæt på Vesteuropa. Det giver lige nu, og ser ud til at give os alt andet end bade- og strandvejr også i den kommende tid.
Således kan vejrvarlerne om Syvsoverdagen rent faktisk komme til at holde stik - om vi så vil det eller ej.
Hvor stammer syvsoverdag fra?
Syvsoverdag er oprindeligt en katolsk helligdag. Omkring år 250 skulle syv kristne unge mænd søge ind i en hule på bjerget Karlion ved Efesos. Deres forfølgere murede hulen til, men da den blev åbent igen 200 år senere, i 447, så vågnede de unge mænd op igen. Men de døde dog straks efter genopvækkelsen.
Vejrvarslet har ikke umiddelbart noget med legenden at gøre, men derimod har det været almindeligt, at man i de gamle vejrvarsler ofte har anvendt kirkelige mærkedage som holdepunkter.
Et sødt lille dyr med en lang vintersøvn er blevet opkaldt efter sagnet om syvsoverne.