Vejr

Tidlig tropisk storm truer Florida

Årets første tropiske storm i Atlanterhavet er dannet ud for Floridas kyst. Det sker tre uger før hurricanesæsonen officielt starter.

Hurricanesæsonen i Atlanterhavet er blevet skudt i gang over tre uger før den officielt starter den 1. juni. Onsdag eftermiddag blev årets første tropiske storm navngivet.

Ud for for Floridas Vestkyst udviklede et mindre lavtryk sig - og da det nåede vindhastigheder over 17 m/s - der er hård kuling blev det opgraderet til et stormsystem, der rent vejrteknisk kun kan klassificeres som en subtropisk storm, da den mangler nogle af de karakteristika en 'rigtig' tropisk storm har.

Til trods for det, så har Dee Amerikanske Hurricanecenter i Miamai navngivet stormen.

Navnet på årets første tropiske storm er 'Andrea'.

Rundt om 'Andrea' blæser det onsdag aften med middelvinde af 20 m/s og vindstød, der er oppe på stormstyrke (25 m/s).

'Andrea' berører Georgia og Floridas kystområder ud til Atlanterhavet - og på sin forventede bane mod sydvest regner de amerikanske meteorologer med den kan nå ind til Floridas kyst samtidig med den dog ser ud til at svækkes en smule. På sin forventede bane vil den ikke bevæge sig hen over områder med mere end 25 grader varmt vand. Og det er netop fra det varme vand den får sin energi.

Der er onsdag udsendt stormvarsel for den nordlige del af Florida og det sydligste Georgia.

Tropiske storme dannes i sommerhalvåret i Atlanterhavet og Caribien - og har de bedste betingelser for at udvikle sig når havtemperaturen når op på 27 grader. Kommer vindhastighederne i de tropiske systemer over 32,6 m/s opgraderes de tropiske storme til hurricanes.

Hurricanesæsonen 2005 blev den hidtil voldsomste og med flest hurricanes gennem tiderne. Det var i 2005, at hurricane Katrina ramte New Orleans.