Vejr

Efteråret så varmt som kun hvert 10.000. år

Efteråret 2006 hører til de sjældne. Det medførte varmerekord i hele Nordvesteuropa og bringer den globale opvarmning tættere på at være videnskabelig sandhed.

Der vil gå gennemsnitlig 10.000 år, før vi igen oplever et efterår, der er lige så rekordvarmt i det nordvestlige Europa som i år. Hvis klimaet vel at mærke var stabilt.

Rekordvarmt efterår i Europa

Det viser en undersøgelse fra Hollands meteorologiske institut, KNMI, som blev offentliggjort fredag.

Hele vejen fra Alperne op til det sydlige Norge lå temperaturerne, set over hele efteråret, næsten konsekvent tre grader over normalen. Det førte til rekorder i Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz -- og i Danmark havde vi varmerekord i både september, oktober og november. København oplevede det varmeste efterår i 238 år.

Skal vente 10.000 år på nyt rekordefterår

Forskerne Geert Jan van Oldenborgh og Aryan van Engelen fra KNMI har udregnet forskellen mellem normaltemperaturen i Nordvesteuropa og den faktiske temperatur i de tre efterårsmåneder.

Herefter har de set på, hvor sandsynlig afvigelsen i 2006 er -- set i forhold til, hvor meget temperaturerne plejer at variere fra efterår til efterår i referenceperioden 1961--1990. Og ud fra de tal skal vi altså vente i snit 10.000 år på et lignende fænomen -- forudsat at klimaet ikke er ved at ændre sig.

Kan blive endnu varmere

Seniorrådgiver Jens Hesselbjerg fra danske DMI har gennemgået den hollandske undersøgelse. Den kan ikke isoleret bruges som det endegyldige bevis på den globale opvarmning, men sandsynliggør, at hypotesen er på sikker videnskabelig grund, siger han.

-- Perspektivet er, at det er den vej, det går. Og chancen for at få et efterår, der er endnu varmere, er klart til stede. Vi ved, at temperaturerne er på vej opad, og derfor er det varme efterår ikke helt så usædvanligt, som det ser ud til, siger Jens Hesselbjerg.

Også varmt andre steder

Varmen har ikke kun dækket Europa. Det lune område strakte sig langt ud over Atlanterhavet og til det nordøstlige Canada og østlige Sibirien.

-- Store områder i Arktis er meget varme i forhold til, hvad de plejer at være, siger den danske forsker.

Varmen kan tilskrives et samspil af flere faktorer. Dels er der strømmet store mængder varm luft op fra sydvest, dels har sommerens meget varme havvand på grund af den solrige juli spillet ind. Men det er stadig vanskeligt at forklare det ekstreme efterår uden at inddrage den globale opvarmning.

Har ikke virket særligt ekstremt

De hollandske forskere har også studeret medierne for at se, hvordan det varme efterår påvirkede samfundene i Nordvesteuropa. Konklusionen er, at det har været til at overse.

De understreger dog, at hvis tilsvarende afvigelser forekom om sommeren, ville det have ført til katastrofer i stil med sommeren 2003, hvor mange tusinde mennesker omkom under hedebølge i bl.a. Frankrig.

Mens efteråret var tre grader varmere end sædvanligt over Europa, var temperaturerne lidt under normalen i det meste af USA og det centrale og vestlige Rusland. Her var afvigelsen dog kun i området én grad under normalen, viser den hollandske undersøgelse.