Vejr

Fakta om Solen

Solen er vores stjerne. Den er midtpunktet i solsystemet. Det er den alle planeterne drjer og. Og så er den ikke mindst en af betingelserne for, at der kan være liv her på Jorden.

Solen er ca. 150 millioner kilometer væk fra Jorden - og er med sin diameter på 696.000 km hele 109 gange større end Jorden.

Solen består af brint (74 %) og helium (24 %).

I Solens kerne er der så varmt, at atomkerner kan smelte sammen i en såkaldt fusionsproces og frigive den energi, der efter en lang rejse ud gennem Solen kommer ned til os på Jorden.

Hvert sekund omdanner Solen enorme mængder brint til helium. Men af disse enorme mængder tabes hvert sekund næsten fem tons energi, der bliver frigivet fra Solen i form af lys.

Lys er små partikler, der kaldes fotoner.

På deres lange vej fra Solens kerne og ud til overfladen mister fotonerne energi, fordi de støder ind i mange atomkerner på vej ud gennem Solen.

Hver gang fotonerne rammer en atomkerne, afgiver de en smule energi og ændrer retning.

Da Solen er enorm, så tager det lang tid for fotonerne, at komme fra Solens kerne og ud til overfladen. Det anslås at der kan gå op til 300.000 år.

Når sollyset frigives fra solens overflade tager det kun 8 minutter før det rammer Jorden. Lyset bevæger sig med ca. 300.000 km/s.

Solens lys opvarmer hele vores klode, selvom det kun er under en halv milliardtedel af dens samlede energi, der rammer os.

Solen er også årsagen til vi overhovedet har noget der hedder vejr. Solens opvarmer Jorden uensartet, således at troperne får tilført mest solindstråling og Polerne mindst.

Derved skabes en ubalance - og det starter en varmetransport rundt på kloden i form af luft i bevægelse - det vi kalder vinde. I forbindelse med varmetransporten kondenserer vanddamp, vand fordamper osv. Alt sammen det vi kalder 'vejret'.