Endnu en tropenat

16x9
Foto:

I går nat oplevede beboerne på Anholt årets første tropenat, hvor temperaturen ikke kom under 20,3°, og igen i nat havde man det varmt. på Kattegat-øen.

Temperaturen kom i løbet af natten aldrig under 20,3° og således fik man årets anden tropenat.

Mens de på Anholt har haft det varmt om natten, så nåede dagstemperaturen på øen i går 'kun' op på 25,2°C. Og det er mere end fem grader lavere end den varme man oplevede i Nordjylland, hvor temperaturen flere steder krøb op over 30°C.

Gårsdagens topscorer var Aars med 30,8° - til gengæld var nattemperaturen her nede på 15,7°C.

Det er et godt eksempel på vandets indvirken på temperaturen. Vandet er noget længere tid om at blive varmet op end landjorden, men til gengæld så er vandet også længere tid om at afgive varmen igen. Så det er det lune Kattegat-vand der holder på varmen om natten på Anholt, og det selvsamme vand der gør at temperauren ikke stiger så meget som i resten af landet i løbet af dagen.

Som det er i øjeblikket, så kan man godt forstå hvorfor feriegæsterne valfarter til de danske småøer...