Vinterkrukker

16x9
Krukker Foto:

Frosten og vinteren er på vej. De frostfølsomme planter er taget ind.

Mange havekrukker står tomme og venter på foråret, så de kan blive fyldt op med blomster.

Men der er trods alt stadig ca. 4 mdr. til foråret kommer. Derfor er det ærgerligt at man ikke pynter dem til glæde for sig selv og andre.

Hvis man har krukker der er 'frostsikre', det vil sige, at de er forseglede, så vand ikke trækker ind i leret, skulle der ikke være nogle problemer i at plante krukkerne til med nogle stedsegrønne planter- dvs. at planterne beholder bladene på om vinteren.


Flerårige planter kan overvintre
Når man tager ud og køber planter til krukkerne nu, må man gerne tænke lidt på forår! For de planter skal evt. i haven, når de skal vie pladsen for forårsblomsterne.

Flerårige haveplanter i krukker kan let overvintre. Planterne opbevares på en lys og vind-beskyttet plads. For ligesom mennesker bliver krukkerne påvirket af chill-effekten, dvs. en kold stærk vind, vil få kulden til at vandre ind fra siden på krukken, og det er unaturligt for planterne, de er vant til at kulden kommer fra oven og ned. Planterne må ikke tørre ud og skal vandes med jævnemellemrum vinteren igennem.


Må ikke få for meget vand
For at undgå at de får for meget vand, hvis det giver en våd vinter, skal der i bunden af krukken være lecasten, det giver dræn og luft i krukken. Består hele krukken af jord vil det suge for meget vand, og vi ved vist alle hvad der sker, når vand udvider sig på grund af frost! Så er der risiko for at krukken springer.


Du kan også dekorerer
Men har man ikke have eller lyst til flere planter, kan man pynte krukker med dekorations materialer.

Det er her kreativiteten kan have frit spil, og det personlige præg vil komme til udtryk.

Frem med saksen, ud og klip nogle flotte grene af i haven, eller hvor man nu kan få lov at klippe lidt, resten kan man tage ud i sin planteskole og købe.

Når man så har samlet fx rød kornel, korkelm, kogler, mos, husløg, juletulipaner, gran m.v., og har pyntet krukken, så lav lige prikken over i-ét. Køb æbler, mejsebolde, nødder eller andre gode ting som fugle kan lide og brug også det som pynt.

Så har man skabt noget til glæde for sig selv og andre.

God fornøjelse og arbejdslyst.

Martin Bruun / Annie Jacoby.
Planteskoleringen.