'Egon' tidligt i land: Stormen har allerede ramt Vestkysten

Stormen 'Egon' ramte Jyllands vestkyst noget tidligere end beregnet, da middelvindhastigheden allerede kort før middag nåede op på storm

Stormende kuling i Hanstholm den 10/1 2015 kl. 11.30. Video: Elisa Sunensen

Stormen 'Egon' ramte Jyllands vestkyst noget tidligere end beregnet, da middelvindhastigheden allerede kort før middag nåede op på storm.

Det skete ved Torsminde, da middelvinden her kl. 11.50 blev målt til 25 m/s, hvilket akkurat er storm.

Samtidig kunne man i Hirtshals måle stormende kuling med 21 m/s men vindstød af orkanstyrke med hele 36 m/s. Det er kraftigere end prognoserne indtil videre har haft blæsevejret på dette tidspunkt af dagen.

Dermed er et langt blæsevejr for alvor skudt i gang, selvom stormen først kulminerer sidst på eftermidddagen og i løbet af eftermiddagen.