September blev den varmeste og solrigeste i otte år

16x9

Det er otte år siden at vi senest har oplevet en september måned, der var varmere og mere solbeskinnet end i år

Det er otte år siden at vi senest har oplevet en september måned, der var varmere og mere solbeskinnet end i år. Det står klart på månedens sidste dag, der med gråvejr og regn skiller sig ud fra helhedsbilledet i årets niende måned.

Frem til tirsdag morgen kl. 08.00 lå middeltemperaturen for september på 14,6 grader - og det bliver der højest rykket en decimal på i løbet af månedens sidste dag.

Dermed bliver måneden den varmeste september siden varmerekorden på 16,2 grader fra 1999 og 2006 - og den tredjevarmeste af slagsen siden 1950'erne.

Måneden bød på både en vaskeægte sommerdag og efterårets første nattefrost med henholdsvis op til 25,1 grader den 6. september på Lolland og ned til -0,2 grader natten til den 23. september i Midtjylland.

Måneden bød på knap så megen nedbør som normalt ligesom solen fik rigeligt med plads og gennemsnitligt skinnede knap halvanden time mere dagligt end hvad vi normalt kan forvente.

Det gør ligeledes september 2014 til den solrigeste i otte år. I 2006 fik vi 188 timers solskin mod ca. 170 timer i år. Normalen lyder på 128 timer.

De endelige tal for september 2014 gøres op de følgende dage.