Bodil, Sven, Xaver, Bud - kær storm har mange navne

16x9
Ifølge tyskerne er navnet 'Xaver' - som onsdag ligger i Danmarksstrædet. Foto:

Kært barn har mange navne - og det har den storm, som torsdag rammer Danmark også allerede nu fået.

Alle vore nabolande har i flere år navngivet et stormlavtryk - og nu har DMI for første gang også gjort det og kaldt det kommende stormlavtryk for 'Bodil', som er det navn vi nu skal til at bruge.

Vender man blikket mod Tyskland, der har stolte traditioner for navgivning af lavtryk i al almindelighed, så hedder det hos vore sydlige naboer 'Xaver', mens svenskerne har døbt det kommende stormlavtryk 'Sven'.

Forvirringen bliver total, når vi kigger mod både vest og nord, for her er der stadig lidt hemmmelighedskræmmeri om navngivningen.

I Norge ved vi det skal blive et drengenavn, der begynder med I - men de norske meteorologer, de er de eneste der kender listen over navnene vil ikke ud med sproget - endnu.

Det samme gør sig gældende i England, hvor European Windstormname stadig ikke har navngivet stormlavtrykket - men her kender vi listen. Næste stormlavtryk fra den kant kommer til at hedde 'Bud'.

Således er vi nu havnet i en situation, hvor fem forskellige lande tæt på hinanden giver lavtrykket fem forskellige navne - og man kan vist med rette sige, at kær storm har mange navne.