Stribet solopgang - derfor var den så flot

16x9

Se den flotte stribede solopgang over Østsjælland

Var man tidligt oppe på det østlige Sjælland, så kunne man søndag morgen se en solopgang, der var lidt ud over det sædvanlige.

For det første var solopgangen stribet og for det andet, så det ud som om striberne stråledes ud fra det samme sted i horisonten.

Det man kunne se hen over Østsjælland var resterne af kondensstriber fra fly. Kondensstriberne var blevet 'hængende' i et fugtigt luftlag i ca. 10 kilometers højde hen over Sydsverige, hvorfra de med en relativ kraftig østenvind blæste frem mod Sjælland.

Satellitbilledet herunder er fra kl. 04.40, hvor kondensstriberne ses over Sydsverige. Her går den mest benyttede korridor af flytrafik til og fra både Stockholm og Helsinki til Mellemeuropa.

Kort før solopgang kl. 6 skinnede solen fra en østlig retning ind på de højtliggende kondensstriber, der i den fugtige luft havde vokset sig brede. Dermed blev kondesnsstriberne farvet i den rødlige farve, som er karakterisitisk ved solopgang og solnedgang.

Selv om kondensstriberne lå parallelt, så virkede det fra de, der så skyerne, som om de på imponerenede vis strålede ud fra samme punkt.

Grunden til det er ganske enkelt perspektivet set fra betragteres position. Det er det samme fænomen - eller bedrag om man vil - som kan opleves når man står ved en lige vej, som synes bredere og bredere jo tættere på man betragter den. Og helt ude i horisonten er den selv samme vej blot en streg.

.

.

.

.

.