Der er faldet over 15 mm regn

16x9
Foto:

De seneste døgns regnvejr har hen over den sydlige del af landet flere steder givet over 15 mm regn.

De seneste døgns regnvejr har hen over den sydlige del af landet flere steder givet over 15 mm regn.

Selv om mange sikkert allerede længes efter solen, så er der sikkert også mange haveejere og landmænd, der glæder sig over, at marker, bede og græsplæner har fået sig lidt tiltrængt vand.

I den nordlige del af landet har man i denne omgang dog måtte kigge langt efter regnen.

Det første regnvejr passerede mandag ind over den sydlige halvdel af landet, og natten til tirsdag nåede endnu et regnvejr frem fra vest.

Det gav en våd tirsdag morgen og formiddag i den sydlige halvdel af landet, hvor regnen silede ned.

Da begge regnvejr tog stort set samme bane ind over Danmark, så blev det i de sydlige egne, der kom mest regn. Syd for en linie fra Ringkøbing Fjord til Århus og videre til Nordsjælland er der udbredt faldet 8-12 mm regn.

Lokalt er der i det område faldet mere. Ved Brandelev på Sydsjælland har man fået 17,4 mm, mens man i Borris i Vestjylland har fået 17,6 mm i regnmåleren.