Ny 'Lille istid' på vej?

16x9

Lav solaktivitet kan udløse en global afkøling allerede i midten af dette århundrede.

Det kan føre til en lille istid som den man oplevede fra 1400-tallet og nogle hundrede år frem.

Det er den russiske astronom Khabibullo Abdusamatov fra Pulkovos Astronomiske Observatorium, der kommer med den noget kontroversielle klimaforudsigelse.


Koldest om 60 år
Han siger i et interview til den russiske online-avis Pravda.Ru, at temperaturen allerede kan begynde at falde om seks til syv år når den globale opvarmning forårsaget af øget solaktivitet topper.

Den koldeste periode vil ifølge Abdusamatov indtræffe 15-20 år efter et større fald i solaktiviteten i årene fra 2035 til 2045.

Han forudser et temperaturfald på omkring 1°.

Den russiske astronom påpeger, at sådanne ændringer i temperaturen er et helt almindeligt fænomen og er resultatet af naturlige variationer af solaktiviteten - og dermed også af de partikler Solen udsender - og som populært kaldes solvinden.


'Den lille istid'
Den seneste større afkøling af Den Nordlige Halvkugle, hvor temperaturen var omtrent 1,5° lavere end i dag kulminerede mellem 1645 og 1705. Perioden er kendt som 'Den lille istid'.

Afkølingen begyndte dengang allerede i 1300-tallet

Denne klimaændring gav blandt andet store problemer for vikingerne i Grønland, og de uddør omkring 1450 på grund af is. I Holland var kanalerne i tilfrosne om vinteren, og gletscherne i Alperne voksede.


Startede i Danmark
Grundlæggende er Abdusamatov's teori ikke ny.

Den har i Rusland kunne skabe en vis opmærksomhed på grund af den kolde vinter - men også herhjemme har danske forskere med Henrik Svensmark fra Dansk Rumforskningscenter i spidsen fremsat den såkaldte 'Sol-klima teori'.


Kosmisk baggrundsstråling
En teori, der bygger på, at Solen i perioder udsender store mængder stof, der får jordens magnetfelt til at reagerer. I perioder, hvor der derimod er mindre solaktivitet er jordens magnetfelt svagere og kosmisk baggrundsstråling kan trænge frem til jorden.

Der er således påvist sammenhænge mellem øget koncentration af kulstof-14 og kolde perioder på Kloden.

Når den energirige kosmiske stråling i en periode med lav solaktivitet kolliderer med atomkerner i jordens atmosfære dannes der nye grundstoffer. Et af disse grundstoffer er netop kulstof-14.

I Svensmarks teori finder man i øvrigt en sammenhæng mellem skydannelse og solaktiviteten.

Teorien, som er videreudviklet i samarbejde med Eigil Friis-Christensen og Nigel Marsh, er ofte blevet udsat for hård kritik fra klimaforskere - men har siden den blev fremført i 1997 fortsat videnskabelige 'tilhængere'.