Thy fik ny koldeste januardag i 14 år

16x9

Ikke nok med at man i Vestervig i Thy i nat målte den laveste temperatur i 23 år, så fik man fredag også den koldeste januardag i 14 år.


Koldeste januardag siden 1996
Fra fredag kl. 7 til lørdag kl. 7 nåede termometeret i Vestervig ikke over -6,4° og det er den laveste maximumtemperatur målt siden sidste isvinter i 1996.

Dengang holdt temperaturen sig den 4. januar under -7,5°.


Koldeste dag overhovedet i 9 år
Det er desuden den koldeste dag overhovedet siden 2001. Den 3. februar nåede temperaturen i Vestervig ikke over -7,8°-

Vestervig i Nordvestjylland er en af de få vejrstationer i Danmark, der har data dag for dag helt tilbage til 1874, og det disse tal der afslører, at fredagen var den koldeste januardag i 14 år.

Det er ikke mere end tre dage siden at Vestervig fik den 'første' koldeste dag i 14 år. I onsdags den 6/1 nåede termometeret ikke over -5,5° - men den 'bundrekord' blev altså slået fredag.