Årets første tropenat

16x9

Natten til tirsdag nåede vi ikke under 20°.

Der er ikke noget at sige til vi sveder - også om natten er det varmt. Vi har haft årets første tropenat, hvor temperaturen ikke kom under 20°.

Det har været en varm nat i stort set hele landet, og med høje vandtemperaturer langs de danske kyster har temperaturen svært ved at komme ned - selv om natten.

I nat nåede Langø ved Vestlolland ikke under 20,2°, og sørgede dermed for årets første tropenat i Danmark.

Også på Møn var det varmt - i nat kom man ikke under 19,9°.

Det er tidligt, at opleve tropenætter. Normalt ses de kun i sensommeren, hvor havet omkring Danmark er maksimalt opvarmet.

TV 2 Vejrets BadevandsPatrulje målte mandag 25° ved både Hestehovedet og Banholm - netop på Lolland.

Der er dog et stykke op til den danske rekord for et tropedøgn. Den blev sat natten mellem den 25. og 26 august 1997, hvor Christiansø ikke kom under 23,0°.