Varmebølge, hedebølge eller bare varmt?

16x9

Hvornår er det hvad?

Mange af os kender det... Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, og det har den gjort i flere dage... Vi har det varmt - rigtig varmt. Sveden drypper måske fra næsen, og selvom vi gerne vil have sol og sommervarme i ferien, begynder vi alligevel at snakke om, at det måske er ved at være for varmt...

Efter et par dage med dejligt varmt sommervejr, og med endnu flere varme dage i vente, begynder mange mennesker og flere medier at tale om hedebølge, men hvornår er det egentlig man kan tale om en regulær hedebølge.

Danmarks Meteorologiske Institut har på baggrund af mange grundige overvejelser præciseret definitionen på en landsdækkende hedebølge som værende:
En periode på mindst 3 sammenhængende dage hvor gennemsnittet af de højst målte temperaturer skal overstige 28 grader i mindst halvdelen af landet.

Ligeledes er der også vedtaget definition for begrebet en landsdækkende varmebølge som værende:
En periode på mindst 3 sammenhængende dage hvor gennemsnittet af de højst målte temperaturer skal overstige 25 grader i mindst halvdelen af landet..

Dermed er der nu vedtaget en definition på en varmebølge og hedebølge, som vil blive brugt af medier, meteorologer o. lign., helt på linie med begreber som ' en sommerdag', ' en tropenat' og 'en badedag'.

Fastlæggelse af definitionen.
Der har været mange overvejelser omkring fastlæggelsen definitionerne, bl.a. har man haft næserne nede i de sidste mange års temperaturmålinger.

"Vi har selvfølgelig skelet til statistikken, da definitionerne skulle falde på plads. Fænomenerne må hverken forekomme for ofte, så de bliver udvandet, eller for sjældent, så de ikke giver mening for befolkningen", skriver Danmarks Meteorologiske Institut, om tilblivelsen af definitionen.

Disse danske varme- og hedebølgedefinitioner er tilpasset de danske klimaforhold, og er således ikke gældende uden for Danmark.
Hvis man ser på andre lande, så er deres definitioner også tilpasset deres klimaforhold, og er da også forskellige. I USA skal temperaturerne f. eks. ligge over 90 °F (32,2 °C), og i England er der forskellige definitioner for den sydlige og den nordlige del af landet.

Lokale varme- og hedebølger
Som ovenfor beskrevet skal mindst halvdelen af landet være ramt før man kan kalde det for en landdækkendevarme- eller hedebølge. Men kriterierne kan sagtens være opfyldt lokalt. Ofte vil der dog være store regionale forskelle, og de centrale dele af lande vil statistisk set opleve flere hedebølgedage end de kystnære områder.

Så næste gang du sidder og sveder i varmen, så sørg for at få godt med væske, og så kan du sammen med dit termometer nu afgøre, hvorvidt det er bare er varmt, eller om der rent faktisk er tale om en hedebølge...