Isvintrene i 40'erne

16x9

Se mere om de fire isvintre i 40'erne.

I løbet af 40'erne oplevede vi i Danmark intet mindre end 4 isvintre - deraf kom de tre i træk i de aller første år under 2. Verdenskrig.

Fire af de kulderekorder, der står den dag i dag blev sat i isvintrene i 40'erne - dengang farfar var meget ung...

Isvinteren 1939-40

Den første vinter under anden verdenskrig blev samtidig den første af tre ekstrem hårde isvintre - der også går under navnet trillingeisvintrene.

Den første dagsfrost oplevede man først i juledagene - og isvinteren startede for alvor efter kraftig snestorm fra nordøst natten mellem den 15. og 16. januar. Den 15. januar var temperaturen i København 2 grader, mens man dagen efter ikke kom over -11 grader i en isnende nordøstenkuling.

Her efter fulgte 36 døgn, hvor temperaturen i København ikke kom over frysepunktet.

De to vintermåneder januar og februar blev således usædvanligt kolde. Kulden kulminerede dog først i starten af februar måned med temperaturer ned til -27 grader. Den 12. februar blev middeltemperaturen hen over hele døgnet i København -16 grader.

Man har kun i vinteren 62/63 oplevet, at de tre vintermåneder blev lige så kolde som i vinteren 1939-40.

Middeltemperatur for isvinteren 1939/40
December: 0,6°
Januar: -4,4°
Februar: -6,8°
Marts: -0,3°


Isvinteren 1940-41

For andet år i træk viste vinteren i 1940/41 tænder hen over Danmark.

Isvinteren lagde ud med klirrende kulde i de sidste dage af december - men det var først sidst i en iskold januar måned vintervejret for alvor satte trumf på og satte ny dansk kulderekord med 30,3 graders frost - at kulderekorden ikke skulle stå særligt længe er en helt anden historie.

Isvinteren 1940-41 blev den 4. koldeste vinter vi har registeret i Danmark.

Middeltemperatur for isvinteren 1940/41
December: 0,3°
Januar: -6,2°
Februar: -3,3°
Marts: -0,6°


Isvinteren 1941-42

Den tredje og sidste af krigens isvintre blev helt unik. Godt nok blev den 'kun' den tredje koldeste vinter i Danmark - men regner man marts måned med, så slår den sidste af trillingeisvinterne alle rekorder.

Vinteren satte i alt fire nye kulderekorder, hvoraf de tre stadig står den dag i dag.

Da vinteren startede, var der ikke meget der tydede på endnu en isvinter. December måned blev ganske lun, men fra starten af januar 1942 kom vinterkulden rullende ind over landet fra øst - og her blev den i næsten tre måneder.

Fra den 5. januar og frem til den 25. marts var der i København ikke et døgn uden frostvejr - og fra den 7. januar og frem til den 9. februar nåede temperaturen ikke over frysepunktet.

Kulden kulminerede den 25. januar, hvor dagens højeste temperatur i København blev -20,3 grader, mens man om morgenen den 26. januar i Løndal ved Silkeborg måler -31,0 grader og slår den kulderekord, der blev sat blot et år forinden.

Januar slår som helhed en ny dansk kulderekord, der stadig ikke er overgået.

Februar fortsatte med koldt vintervejr og i øvrigt en dramatisk temperaturstigning i starten af måneden. Den 8. februar måler man i Brande med -29 grader månedens laveste temperatur, der i øvrigt fortsat er den koldeste februardag nogensinde i dansk vejrhistorie. Dagen efter når man ved Den Jyske vestkyst 3 graders varme. Det forbliver månedens højeste temperatur.

Vinteren varer langt ind i marts måned og under endnu et kuldefrembrud i starten af marts når man den 5. ikke over -10,9 grader i København - og blandt de fire koldeste martsdøgn gennem tiderne finder man de tre af dem i 1942. Marts måned bliver med en middeltemperatur på -3,5 grader den absolut koldeste gennem tiderne.

Vinterens sidste dagsfrost skulle man helt hen til starten af april måned for at slippe af med - og så sent som den 15. maj blev der i Øresund set is ud for Tårbæk Havn.

Middeltemperatur for isvinteren 1941/42
December: 2,8°
Januar: -6,6° (rekord)
Februar: -6,3°
Marts: -3,5° (rekord)


Isvinteren 1946-47

Isvinteren 1946/47 blev den 5. koldeste gennem tiderne med en helt unik kulderekord i februar måned. Hverken før eller siden har vi i Danmark oplevet noget lignende. Med en middeltemperatur på -7,3 grader blev grundstenen til isvinteren lagt i februar 1947.

Både december og starten af januar bød langt fra på vejr som man forbandt med isvinter. Først i slutningen af januar kom vinterkulden for alvor.

Fra den 21. januar og frem til den 14. marts kom temperaturen i København - kun afbrudt af den 3. marts, hvor temperaturen nåede 0,1 grader - ikke over frysepunktet.

Kulden var streng og langvarig. Der var ingen ekstreme kuldeperioder, men konstant lå dagtemperaturen i hele februar og starten af marts fra -2 til -7 grader, mens det mere var reglen end undtagelsen at nattemperaturerne nåede ned omkring -10 til -15 graders frost.

Vinterens koldeste nat fik man så sent som den 3. marts da man nåede ned på -21,5 grader.

Vinteren blev knastør uden sne af betydning.

Middeltemperatur for isvinteren 1946/47
December: 0,7°
Januar: -2,7°
Februar: -7,1° (rekord)
Marts: -2,1°