Vulkanstøv drysser ned fra himlen

16x9

Støv fra islandsk vulkan dryssede fredag ned fra himlen

Hvad der angiveligt er vulkanstøv har fredag morgen lagt sig på biler og glasoverflader i Vestjylland.

Det vulkanske aske fra Eyjafjallajökull gør sig nu ikke kun bemærket i luftrummet.

I Vestjylland har man således oplevet, at hvad der ligner et fint lag aske fra den islandske vulkan har lagt sig på vandrette overflader, blandt andet biler.

Leif Meldgaard fra Ringkøbing har fredag morgen indsendt ovenstående billede til TV 2|VEJRET og fortæller:

I Ringkøbing er der i løbet af natten mellem torsdag og fredag faldet et mindre lag vulkansk aske. Det var, som billedet viser, tydeligt at se på biler og glasoverflader.

Det kan måske umiddelbart være svært at se om der ikke blot er tale om 'almindeligt skidt', men satellitbilleder fra EUMETSAT fredag morgen indikerer, at et område med stor aske-koncentration mellem kl. 6 og 7 bevægede sig ned over Vestjylland.

Dermed er det ikke usandsynligt, at der er tale om nedfalden vulkanstøv i Ringkøbing, ligesom det var tilfældet i Sydnorge i går, torsdag.

Aske-koncentration kl. 6.00

Aske-koncentration kl. 7.00