Snestormen 1978/79

16x9

For 25 år siden begyndte den voldsomste snestorm i hundrede år. En snestorm der blev til på baggrund af en hel unik vejrsituation, som ikke er opstået siden. Især den sydlige del af Landet blev omkring Nytåret 78/79 hård ramt, og på Lolland og Falster går snestormen stadig under navnet Vinterkrigen.

Der faldt i løbet af en uge op imod en meter sne, der på grund af den kraftige vind dannede enorme snedriver, der umuliggjorde al trafik i store dele af landet omkring Nytåret 1978/79.

I dagene omkring årsskiftet var direkte livsfarligt at bevæge sig uden døre. Dette blev der gjort opmærksom på i pressen, mens det enkelte steder gav sig selv, da man ikke kunne komme ud på grund af snemængderne.

Det hele startede den 28. december. Det var ikke særligt koldt. Temperaturen lå lige omkring frysepunktet, og fronter der adskilte relativt kølig luft i Nord og mild luft i Syd lå lige hen over Østersøen og gav lidt slud eller sne.

I løbet af få timer friskede vinden op fra Øst, mens et lavtryksområde samtidig bevægede sig fra Kanalegnene frem mod Nordtyskland. På nordsiden af lavtrykket faldt temperaturen dramatisk til under -10 grader, og det begyndte at sne kraftigt i stort set hele landet.

Under normale omstændigheder vil et sådant lavtryksområde have en ringe udbredelse og relativt hurtigt passere Syd om os. I dette tilfælde dannedes der en hel kæde af lavtryk, så der opstod en frontlinie på over 1000 kilometers længde, der skulle passere syd om os.

Som vejrkortet fra dagene omkring Nytåret viser, var temperaturforskellen Nord og Syd for fronten spektakulær. I Nordfrankrig var der Nytårsaftens dag omkring 10° og finregn mens man i Belgien få hundrede kilometer derfra havde -10° og snestorm.

Denne temperaturforskel skulle give anledning til ekstrem nedbør og gjorde det også. Den varme luft i Syd trængte op over den kolde luft i Nord og gav et nedbørsområde nord for fronten, der strakte sig flere hundrede kilometer mod Nord - helt op til Sydskandinavien.

Varmen trængte aldrig særligt langt frem ved jordoverfladen, men gav anledning til et voldsomt isslag i store dele af Mellemeuropa. Snevejret fortsatte her i Landet frem til den 3. januar, hvorefter voldsom kulde i forbindelse med et højtryk over Skandinavien trængte ned over Danmark fra Nordøst.

Mest sne fik De Sydlige Egne. Specielt Lolland og Falster fik ekstreme snemængder; over en meter flere steder, som føg sammen til over 5 meter høje snedriver og lammede al trafik i flere døgn.

I Sønderjylland og på Sydfyn faldt der også store mængder sne. Resten af landet oplevede også snestormen som voldsom med lukning af veje og indesneede folk mange steder i landet.

Vinteren fortsatte i øvrigt med at være kold med masser af sne. I februar kom den næste regulære snestorm, der dog langt fra nåede Nytårssnestormens omfang og styrke.