Kraftige tordenbyger rammer den østlige del af landet - risiko for skybrud

16x9
Kraftige regn- og tordenbyger kan give skybrud over den sydøstlige del af landet. Arkivfoto. Foto: Jane Winther Ulm / Privatfoto

I disse timer rammes den sydøstlige del af landet af kraftige regn- og tordenbyger.

Bor man i Københavnsområdet, på Østsjælland, Lolland-Falster samt på Bornholm, så skal man være forberedt på, at der de næste få timer kan forekomme skybrud.

Radar - nedbør i Danmark lige nu

Se radar for nedbør i hele Danmark i form af regn, sne eller slud. Vores online vejrkort viser, hvordan nedbøren har bevæget sig de seneste tre timer. 

Se vores radar her

Kraftige regn- og tordenbyger har bevæget sig fra det nordlige Tyskland videre mod nord, og befinder sig tirsdag morgen over den sydøstlige del af landet.

Herfra bevæger bygerne sig videre mod nord og nordøst og kan fortsat give anledning til kraftig regn, og lynnedslag de næste par timer.

Også over den sydlige del af Jylland og Fyn kan kraftige byger give store mængder vand på kort tid.

Radarbillede klokken 6.10 tirsdag morgen. Kraftige byger over den sydlige del af landet kan give skybrud.
Radarbillede klokken 6.10 tirsdag morgen. Kraftige byger over den sydlige del af landet kan give skybrud. Foto: TV 2 VEJRET

Risiko for skybrud

I forbindelse med bygerne kan der falde over 15 millimeter regn på 30 minutter - eller dét, som man betegner som skybrud.

Skybrud risikerer at medføre oversvømmelser af lavtliggende områder, kældre, viadukter, samt akvaplaning på vejbanerne.

Indtil tirsdag morgen klokken 6.30 er der ikke officielt meldinger om skybrud, men det udelukker ikke, at det kan forekomme.

TV 2 Vejret har udsendt varsel for dele af landet, som det ses på kortet herunder.

Varsel om skybrud og torden udsendt af TV 2 Vejret.
Varsel om skybrud og torden udsendt af TV 2 Vejret. Foto: TV 2 VEJRET

Bygerne er dannet på grænsen mellem meget varm luft mod sydøst og køligere luft mod vest. Når luftmasserne mødes stiger den varme luft til vejrs, og danner store skyer der kan blive til kraftige byger.

I sidste uge blev Danmark også ramt af flere skybrud, hvor der faldt op til 33 millimeter på 30 minutter i Greve.

Allerede natten til onsdag kan nye kraftige regn- og tordenbyger berøre store dele af landet.