Verdenshistoriens vigtigste vejrudsigt afgjorde D-dag

16x9
6. juni for 75 år siden gik de allierede styrker i land på den franske kyst, efter at meteorologerne havde givet grønt lys. Foto: Handout / Scanpix Denmark

6. juni er det 75 år siden, at de allierede soldater trodsede kugleregnen og indtog Normandiet – vejret spillede en afgørende betydning.

For 75 år siden krydsede de alliererede styrker Den Engelske Kanal for at gå i land på den franske kyst på D-dag. Og meteorologerne spillede en afgørende rolle, skriver weather.com.

De allierede styrkers ledelse fik assistance fra seks meteorologer. To fra det britiske meteorologiske institut, U.K. Met Office, to fra den britiske flåde og to fra den amerikanske hær. Udover de seks havde den øverstbefalende general Dwight D. Eisenhower en chefmeteorolog, James Stagg.

De seks meteorologer var ikke enige om ret meget, ud over at de ikke havde meget fidus til deres chefs evner som meteorolog. Alligevel vidste alle, at deres arbejde ville gøre en forskel, der ville indskrive sig i historiebøgerne.

De to amerikanske meteorologer havde nær udløst en katastrofe. De erklærede, at vejret ville være egnet til en invasion allerede 5. juni, og de var så sikre i deres sag, at de prøvede at få de britiske meteorologer til at ændre deres vejrudsigter.

Briterne stod imidlertid fast, og briterne fik ret.

5. juni var der alt for høj bølgegang ved den franske kyst til, at landgangen ville kunne have lykkedes.

Langt fra moderne meteorologi

Under 2. Verdenskrig var den moderne meteorologi stadig i sin vorden. Der var ingen satellitter, vejrradar eller supercomputere som i dag. De vejrudsigter, som man kan få i TV 2s vejr-app, har regnekraft svarende til mere end 40.000 MacBook Pro-computere.

Dengang var alene det at få vejrdata frem tids nok til, at meteorologerne kunne regne på det, inden vejret var skiftet igen, en stor udfordring. I dag sker det automatisk og øjeblikkeligt.

Veteraner mindes 6. juni 1944 her 75 år senere.
Veteraner mindes 6. juni 1944 her 75 år senere. Foto: Guillaume Souvant / Ritzau Scanpix

Inden sin død i 2015 gav Dr. Lawrence Hogben, der var en af flådens meteorologer et interview, hvor han fortalte, at folk ikke har begreb om, hvor galt det nær var gået.

- Der var ikke ret meget, der skulle være gået anderledes for, at D-dag ville have været en fiasko, en fiasko udløst af vejret, sagde han til The Telegraph:

- Vejret var forfærdeligt den morgen.

Tæt på katastrofen

Den anden af flådens meteorologer, Geoffrey Wolfe, udtalte som 92-årig i 2004:

- Det var slemt nok, da de landede 6. juni, men det kunne have været en katastrofe.

Generalerne var ivrige efter at få invasionen sat i gang, og det kunne meteorologerne mærke. Alligevel måtte de stå fast på deres prognoser. Konsekvenserne af en invasion i det forkerte vejr ville være ubærlige.

- Udfaldet af D-dag og måske hele den vestlige verdens fremtid afhang af vores prognoser, så jeg mener godt, man kan sige, der var tale om et vist pres, fortalte han til The Telegraph.

Måneskin og tidevand

De allierede var afhængige af klart måneskin for at kunne få faldskærmstropperne til at lande sikkert om natten samt særlige tidevandsforhold for landgangsbådene. Dette gav et hul på bare nogle få dage hver måned. Derudover skulle der ikke være alt for kraftig vind af hensyn til faldskærmssoldater, fly og de sejlende enheder.

General Eisenhower havde valgt 5. juni som invasionsdatoen efter en maj med gode vejrforhold, men skyerne trak sig sammen over Den Engelske Kanal. Dagen før den planlagte invasion var vejret tydeligvis på nazisternes side. Vind, høje bølger og lave skyer umuliggjorde en invasion, og hvis ikke uvejret aftog, ville Eisenhower være tvunget til at udsætte hele operationen med risiko for at afsløre sig selv over for tyskerne. Derfor blev chefmeteorologen indkaldt til krisemøde.

Lawrence Hogben modtog en Bronze Star for sin indsats i forbindelse med D-dag.
Lawrence Hogben modtog en Bronze Star for sin indsats i forbindelse med D-dag. Foto: TV 2

Bølgerne ville gøre det umuligt at komme i land fra bådene, og det lave skydække ville forhindre flyene i at finde deres bombemål. Troppetransportbåde, der forsøgsvis blev sat i vandet 4. juni, måtte søge ly ved den engelske sydkyst.

Situationen var kritisk. Hele operationen var et enormt logistisk projekt, og den var kun beregnet til at gå en vej. At føre soldaterne baglæns til deres lejre var ikke en mulighed. Lejrene var allerede fyldt ud med de soldater, der skulle følge efter. Og der var flere uger til næste gang, hvor forholdene ville være på de allieredes side.

Udskudt operation var endt i storm

Blev operationen udskudt, ville den næste mulige dato have været 19. juni. Den dato havde været om muligt endnu mere katastrofal.

17. juni sagde prognoserne samstemmende fra de seks meteorologer, at vejret ville være roligt to dage senere. Men her tog de fejl. Den 19. fejede en af de voldsomste storme i det 20. århundrede hen over Den Engelske Kanal. Stormen ville formentlig have kostet et stort antal allierede soldater livet, allerede inden tyskerne ville have udløst det første skud.

Landgangen lykkedes for de allierede styrker, der fik befæstet sig på den franske kyst.
Landgangen lykkedes for de allierede styrker, der fik befæstet sig på den franske kyst. Foto: - / Ritzau Scanpix

Men sådan skulle det ikke gå. 5. juni holdt ledelsen og chefmeteorologen endnu et møde, og her meddelte han, at prognoserne pegede på en smule bedring i vejret til dagen derpå. Og på den baggrund valgte Eisenhower, at invasionen skulle føres ud i livet. Dermed blev prognosen fra de seks meteorologer formentlig den vigtigste vejrudsigt i verdenshistorien. Som resultat blev 5000 skibe og 160.000 soldater sendt over Den Engelske Kanal.

- Havde vi sagt nej igen, havde de været tvunget til at udskyde det til den 19., fortalte Lawrence Hogben til The Telegraph.

Tyskerne troede ikke på angreb

Selvom vejrforholdene på selve D-dag var meget langt fra optimale, og mange soldater var plaget af søsyge, endte det med at være til de allieredes fordel. Tyskerne forventede ikke et angreb under de vejrforhold, og flere steder var tropperne i lavt beredskab.

Det lykkedes trods stort tab af menneskeliv de allierede styrker at indtage kysten og dermed at skaffe sig et brohoved ind i det kontinentale Europa. Dermed kom Hitler under pres fra både øst og vest, og mindre end et år senere måtte Nazityskland kapitulere.