Nu rammes Østdanmark af kraftigt lyn- og tordenvejr

Uvejr på vej mod København efter at være gået i land ved Faxe Ladeplads.

Radar - nedbør i Danmark lige nu

Se radar for nedbør i hele Danmark i form af regn, sne eller slud. Vores online vejrkort viser, hvordan nedbøren har bevæget sig de seneste tre timer. 

Se vores radar her

Det varslede tordenvejr er nu på vej ind over det østlige Danmark. Meteorologerne Sebastian Pelt og Peter Tanev fra TV 2 Vejret er kørt til Faxe Ladeplads for at følge uvejret gå i land. Uvejret er det samme, som tidligere på dagen ramte det vestlige Danmark, og nu er det på vej direkte mod København.

- Her oplever vi det som ret intenst. Det buldrer konstant, og lynene kommer tættere på. Det ser ud til, at det kan blive ret voldsomt, fortæller Peter Tanev.

Varsel for skybrud

Tidligere på dagen har TV 2 Vejret udsendt varsel med risiko for skybrud i forbindelse med uvejret, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver mindre intenst en forventet.

- Det ser rimeligt potent ud, og der er mange lynnedslag hernede, siger Peter Tanev.

Indtil klokken 16 har der været målt over 700 lynnedslag i forbindelse med tordenvejret. Lynene har indtil dag hovedsageligt ramt den nordvestlige del af Jylland. Det er også her, tordenbygerne har været kraftigst.

Oversvømmelser i Thy

De enorme mængder regn har blandet andet givet oversvømmelser i Nørre Vorupør i Thy.

De kraftige tordenbyger har ifølge flere meldinger fra Nordvestjylland også været med hagl.

Du kan følge uvejret på TV 2 Vejrets vejrradar her.

Et kraftigt lyn, hvor kameraet næsten ikke kan følge med.
Et kraftigt lyn, hvor kameraet næsten ikke kan følge med. Foto: Peter Tanev / TV 2