Vi har haft den koldeste nat så sent på foråret i 14 år

16x9
Det var en kold morgen mange steder i landet. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Onsdagens kolde morgen kan meget vel have været den sidste med nattefrost.

Selv om vi nu er halvvejs inde i maj, skulle man mange steder i landet igen kradse is af bilruderne, mens der var rim i græsset.

Ingredienserne i den kolde nat, var klart vejr, rolige vindforhold og oprindelig polarluft, der nu i nogle døgn har ligget over Danmark.

Det er især i Jylland, det har været nattefrost, og det er usædvanligt sent på foråret, at termometeret viser frostgrader.

Koldeste morgen så sent på foråret siden 2005

Koldest var det i de tidlige morgentimer i det østlige Jylland, hvor der både i Horsens og i Aarhus blev målt -1,4 grader.

Det er den laveste temperatur målt i Danmark så sent på året siden 2005, hvor termometeret så sent som 19. maj viste -1,6 grader i Billund.

Det er desuden den seneste nattefrost siden 2010.

Laveste temperaturer den 15. maj 2019.
Laveste temperaturer den 15. maj 2019. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Store dele af Jylland havde nattefrost

Det var ikke kun i Østjylland, man stod op til frostvejr. I stort set hele den indre del af Jylland har temperaturen natten til onsdag været under frysepunktet.

I Isenvad nær Ikast nåede man ned på -1,0 grader, mens termometeret i både Billund og i Tylstrup nord for Aalborg viste -0,8 grader, da det var koldest.

De første to uger har givet ni nætter med frost

Selv om der er en lille risiko for frost i den kommende nat, kan onsdag morgen meget vel være afslutningen på en periode med usædvanligt koldt vejr i nattetimerne.

De første to uger af maj har vi haft ni nætter med frost. Koldest var det 5. maj, hvor termometeret nåede ned på -3,7 grader.

Varmere forårsluft blæser de kommende dage frem mod os og gør det af med nattefrosten.

Gamle ishelgener varsler også afslutning på nattefrosten

At nattefrosten nu ser ud til at være et overstået kapitel, er måske ikke helt tilfældigt.

Ifølge overleveringerne ansås midten af maj i store dele af Europa som det tidspunkt, hvor man skulle vogte sig for, at nattefrosten kunne ødelægge bøndernes afgrøder.

De fem helgener Mamertus, Pankratius, Servatius, Bonifatius og Sofie, der har givet navn til dagene fra 11. til 15. maj, betegnes også som ishelgener.

De fem helgener var biskopper og martyrer i det fjerde og femte århundrede.

Især i Mellemeuropa, hvor begrebet stadig bruges, anså man de fire første helgener for at være hårde og kolde - og dermed være årsag til den nattefrost, der kan optræde til midt i maj.

Senere er martyren Sofie føjet til som den femte ishelgen, og hun betegnes som 'Den kolde Sofie', der samtidig betyder afslutningen på risikoen for nattefrost.

Ifølge tyske overleveringer lyder det om den kolde Sofie: 'Vor Nachtfrost du nie sicher bist, bis Sofie vorüber ist' - der på dansk betyder, at man aldrig skal være sikker på, der ikke kommer nattefrost, før Sofie er forbi.

Sofies dag er 15. maj, som også her i Danmark kan have været den sidste med nattefrost.