Kraftige byger med hagl og torden har ramt Sjælland

16x9
Der kan fortsat være brug for paraplyen resten af fredagen (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix Denmark

Resten af eftermiddagen kan der fortsat komme regn- og tordenbyger på dele af Sjælland.

Kraftige regnskyl, hagl og torden har fredag ramt dele af Sjælland. Det er en front med regn- og tordenbyger, der fredag middag udviklede sig hen over Midtsjælland og herfra bevægede sig videre mod nordøst.

I den lune luftmasse, der skyder op over den østlige del af landet opstod en tordenbyge omkring middagstid nord for Ringsted, hvor den udviklede sig yderligere.

Har du taget billeder af tordenbygerne - så send dem til TV 2 VEJRET

Hurtigt opstod en regulær linje af tordenbyger, som drev ind over Roskilde og videre mod nordøst til Nordøstsjælland.

Radar og lyn klokken 12.55 vider tordenbygen over det nordlige Sjælland.
Radar og lyn klokken 12.55 vider tordenbygen over det nordlige Sjælland. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Ifølge flere meldinger fra både Midt- og Nordsjælland har tordenbygerne været med kortvarig skybrudsagtig regn og stedvis endda også hagl.

Følg dagens regnvejr på radaren

Ifølge DMI's lynpejlere har der frem til klokken 13 været mere end 10 lynnedslag i forbindelse med tordenvejret.

Mere torden kan være på vej

Indtil sidst på eftermiddagen kan der fortsat komme regn- og tordenbyger i Nordøstsjælland, og der er også en risiko for bygerne kan ramme København i eftermiddagstimerne.

Også længere mod syd er der over både Møn og Sydøstsjælland risiko for regn og torden lørdag eftermiddag.

Prognose: Her kan der fortsat komme regn- og tordenbyger i eftermiddag.
Prognose: Her kan der fortsat komme regn- og tordenbyger i eftermiddag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik