Derfor kan det sne i fem graders varme

16x9
Prognose klokken 15. Blå områder viser våd nedbør, mens de hvide områder viser slud og sne. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

På trods af at vi er midt inde i foråret, og solen står højt på himlen, kan vi sagtens få snebyger i eftermiddag.

Normalt forbinder man sne med vinter og frost, men på forårsdage med over fem graders varme kan det sagtens sne - hvis bare luften er tør. Det lyder helt forkert, men den er god nok.

Sne på Bornholm onsdag formiddag
Sne på Bornholm onsdag formiddag Foto: Flemming Kjærsgård / Seerfoto

På en dag som i dag vil temperaturen stige til mellem tre og syv grader i eftermiddag, men i forbindelse med byger falder temperaturen, mens bygen står på. Det vil fortsat være tøvejr, men koldt nok til, at der falder sne.

Absolut temperatur og dugpunktstemperatur

Den temperatur, vi måler med et almindeligt termometer, er den, man også kalder den absolutte temperatur. Luften indeholder som bekendt vand, selvom vi ikke umiddelbart kan se vanddampen, medmindre det er tåget. Hvis man finder den temperatur, hvor vanddampen fortsættes og bliver synlig, finder man det, man kalder dugpunktstemperaturen. I en vejrsituation som den i dag er der stor forskel mellem den absolutte temperatur og dugpunktstemperaturen. Man siger, at luften er tør.

Nærmest midt i mellem disse temperaturer har man det, man kalder vådtemperaturen, som er den temperatur, som nedbøren vil have. Hvis denne er under nul grader, får vi frostsne, og er den lige over nul, får vi tøsne. Meteorologer bruger en tommelfingerregel, der siger, at nedbøren vil falde som slud, når vådtemperaturen er mellem en og to, mens det er regn, når vådtemperaturen er højere.

Radar klokken 10:40 med snebyger på Bornholm
Radar klokken 10:40 med snebyger på Bornholm Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

På Bornholm er der i formiddag kommet sne. Før snebygen ankom, målte man 4,3 grader på Hammerodde, men i forbindelse med snebygen faldt temperaturen til 0,2 grader. Dugpunktstemperaturen lå, så vådtemperaturen befandt sig lige under nul grader.

Prognose med temperatur og nedbørstype. Blå indikerer regn, mens den hvide farve er slud og sne
Prognose med temperatur og nedbørstype. Blå indikerer regn, mens den hvide farve er slud og sne Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

I eftermiddag kan man lokalt få snebyger andre steder. I forbindelse med snebygerne vil temperaturen falde nogle grader, så det lokalt er koldere, end prognosekortet viser. Hvis man læser prognosekortet direkte, vil der klokken 15 falde sne i Aarhus. Præcis placering og tidspunkt er vanskelig at forudse, men der er mulighed for lokale snebyger i eftermiddag.