20 gange Danmark er smeltet væk - havisen i Arktis sætter bundrekord

16x9
Havisen i Arktis har i starten af april nået rekordlavt niveau for årstiden. Foto: Clement Sabourin / Scanpix Denmark

På 40 år er der smeltet is svarende til et område på størrelse med Grønland.

Det arktiske forår er ved at sætte ind. Solen er på himlen døgnet rundt, og smeltesæsonen for den arktiske havis er begyndt.

I år starter den med en ny rekord.

Havisen i de arktiske egne er i slutningen af marts og i starten af april nået det laveste niveau på denne tid af året, siden satellitmålinger af den arktiske havis begyndte i 1979.

Ifølge det amerikanske organisation National Snow and Ice Data Center (NSIDC) var havisen i Arktis 31. marts på det laveste niveau registreret på denne dato i 41 år.

Den rekord er fortsat de tre første dage af april, hvor der ifølge de daglige satellitmålinger var havis over et område på 14.022 millioner kvadratkilometer. Det er mere end en million kvadratkilometer under det gennemsnitlige niveau for udbredelsen af havis i Arktis for perioden fra 1981 til 2010.

Forskellen svarer til et område på størrelse med Skandinavien eller et område, der er mere end 20 gange så stort som Danmark.

Havisens udbredelse i Arktis 3. april 2019. Den orange linje markere den normale udbredelse af havisen.
Havisens udbredelse i Arktis 3. april 2019. Den orange linje markere den normale udbredelse af havisen. Foto: NSIDC / University of Colorado

Udbredelsen af den arktiske havis toppede 13. marts i år efter en lang polarvinter. Men sammenlignet med de seneste 41 års mængder is sidst på vinteren er der tale om den syvende laveste isudbredelse i Arktis.

Siden da er opbruddet og smeltningen af havis i løbet af marts og de første dage af april sket med stor hastighed, og alene fra 31. marts til 3. april var der 150.000 kvadratkilometer mindre havis i de arktiske egne.

Det er ifølge NSIDC især isudbredelsen i Beringshavet mellem Alaska og Rusland, der svinder ind og er hovedårsag til det rekordlave niveau.

Havisen i Beringshavet når typisk sin største udbredelse sidst i marts og i starten af april. I år fandt den maksimale isudbredelse allerede sted sidst i januar, hvor der var 35 procent mindre is end normalt.

I løbet af marts forsvandt store mængder is, og ved indgangen til april var Beringshavet stort set isfrit.

Også i Barentshavet mellem Nordnorge og Svalbard er der mindre havis, end man normalt ser det på denne årstid.

Der er blevet markant mindre havis - som på størrelse med Grønland

Den lave udbredelse af havis følger en udvikling, der er set siden satellitmålingerne begyndte i 1979.

Siden da er mængden af havis i Arktis blevet mindre. Samtidig er havisen blevet tyndere, og mængden af havis med en alder på fem år eller mere er reduceret markant.

Det er typisk i september, at havisen er mindst udbredt. I denne måned er der også registreret et fald i mængden af havis, der i gennemsnit svarer til 13 procent per årti siden 1979.

I alt er der to millioner kvadratkilometer mindre havis i Arktis i september måned end for 40 år siden.

Det svarer til et område så stort som hele Nordeuropa eller næsten ligeså stort som Grønland.

Intet andet sted er temperaturen steget så meget som i Arktis

Den mindre mængde havis i Arktis skyldes de stigende temperaturer, man har oplevet i de arktiske egne i de seneste 30 til 40 år.

Mens temperaturen globalt er steget med 0,9 grader siden år 1900, hvoraf den største del af denne opvarmning er sket inden for de seneste 30 år, har man især over landområderne på den nordlige halvkugle og i særdeleshed i Arktis oplevet endnu større temperaturstigninger.

Siden perioden 1961-1990 er den globale temperatur steget med 0,43 grader, mens temperaturen i Danmark, som TV 2 VEJRET påviste tidligere på ugen, er steget dobbelt så meget med 1,02 grader i samme periode.

Det er dog intet i forhold til temperaturstigningen i Arktis, hvor temperaturen på Svalbard ifølge en rapport fra det norske klimacenter, NCCS, i samme periode er steget med 2,3 grader. Det er mere end fem gange så meget som temperaturstigningen globalt.

Så meget er temperaturen steget siden 1880. Video: Anders Brandt

Også i Canada er man ramt af voldsomme temperaturstigninger. Ifølge en ny rapport fra den canadiske regering er de gennemsnitlige temperaturer i Canada steget med 1,7 grader siden 1948. Værst ser det ud i den nordlige del af landet, hvor temperaturerne ligesom på Svalbard er steget med 2,3 grader.

Opvarmningen i Arktis har en selvforstærkende effekt

At temperaturen stiger så dramatisk i Arktis i forhold til resten af Jorden, skyldes primært det, der betegnes som en positiv tilbagekobling, hvor en igangværende process forstærker sig selv.

I de arktiske egne har den øgede temperatur betydet mindre havis og dermed større områder med åbent hav.

Solens stråler reflekteres i stor grad fra havis, mens Solens stråler derimod uhindret bevæger sig gennem havvandet og opvarmer det.

Havis reflekterer cirka 90 procent af sollyset, mens 90 procent af sollysets energi opfanges i vand.
Havis reflekterer cirka 90 procent af sollyset, mens 90 procent af sollysets energi opfanges i vand. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Dermed øges opvarmningen af de arktiske områder som følge af mindre havis. Denne øgede opvarmning vil føre til endnu større afsmeltning af is, og dermed kommer man ind i denne selvforstærkende spiral, der foreløbigt har gjort de arktiske egne til det område på Jorden, der oplever den største temperaturstigning.

Tyndere is og mindre af den flere år gamle havis

De øgede temperaturer både i luften og i havet betyder, at dannelsen af ny havis sker senere på året, end den ellers ville være sket, og ifølge en rapport fra Arktisk Råd er smeltesæsonen i Arktis i de seneste 40 år øget med 20 dage.

Dermed er isen, der dannes i vintermånederne, blevet både tyndere, og der er langt mindre is i Arktis, som er flere år gammel.

Ifølge rapporten fra Arktisk Råd faldt den gennemsnitlige tykkelse af den arktiske havis fra 3,64 meter i 1980 til 1,89 meter i 2008.

Endnu mere markant er mængden af den havis, der har fået lov at bestå gennem flere år.

Forskellen i alderen på havisen i Arktis i marts i henholdsvis 1985 og i  2018. De røde farver havis, der er mere end fem år.
Forskellen i alderen på havisen i Arktis i marts i henholdsvis 1985 og i 2018. De røde farver havis, der er mere end fem år. Foto: NSIDC / University of Colorado

Når man taler om havisen i Arktis, skelnes der mellem et-årig is og flerårig is. Den flerårige is smelter normalt ikke væk i løbet af den arktiske sommer, og den kan derfor opbygge en tykkelse på helt op til 3-4 meter gennem flere vintre.

Denne flerårige is har man set et dramatisk fald i hen over de seneste 30 til 40 år.

Ifølge NSIDC var omkring 1,5 millioner kvadratkilometer af havet i Arktis i 1980'erne dækket med is, der var mere end fem år gammel.

I efteråret 2018 var kun 94.000 kvadratkilometer dækket af havis, der havde en alder på mere end fem år.

Denne udvikling betyder, at en øget mængde af den havis, man nu ser i Arktis, består af etårig havis.

Alderen på havisen i Arktis i perioden fra 1985 til 2018.
Alderen på havisen i Arktis i perioden fra 1985 til 2018. Foto: NSIDC / University of Colorado

I 1980'erne udgjorde den omkring 25 procent af den arktiske havis. I de seneste fem år har den etårige havis udgjort omkring 50 procent af den samlede mængde havis i Arktis.

Dermed er den arktiske havis blevet mere skrøbelig i forhold til afsmeltning og opbrydningen i forbindelse med storme.

Ifølge Arktisk Råd viser klimaprognoser, at havisen i Arktis kan være stort set helt væk om sommeren allerede midt i dette århundrede, og enkelte af disse prognoser ser den arktiske is forsvinde i sommermånederne allerede i 2030.