Vær opmærksom - for første gang i år når UV-indekset tre

16x9
Solskin over Kjellerup 24. marts 2019. Solen står nu så højt på himlen, at vi skal til at tænke på solbeskyttelse. Foto: Ole Ib Holck / Privatfoto

Solen har nu så meget magt, at man skal huske solbeskyttelse.

Forårsvejret viser sig i disse dage fra sin pæneste side, men marts-solen er nu kommet så højt op på himlen midt på dagen, at man skal til at tænke på solbeskyttelse.

UV-indekset er et tal, der beskriver intensiteten af den skadelige ultraviolette stråling.

Under 3: Lav
3 til 6: Moderat
6 til 8: Høj
8 til 10: Meget høj
Over 10: Ekstrem

I middagssolen kan UV-indekset ved Ækvator højst blive ca. 15, mens det i Danmark topper på ca. 7 i sommermånederne.

For første gang i år kan UV-indekset ved middagstid fredag nå op på en værdi på 3,0 eller 3,1. Det er akkurat den grænseværdi, hvorfra man anbefaler at benytte forskellige former for solbeskyttelse.

Siden vintersolhverv i december er solen dag for dag kommet højere på himlen, og nu har strålerne så meget energi, at de kan give os en solbrun kulør - men også give os solskoldninger.

Solhøjde og ozonlag

Der er flere faktorer, der spiller ind, når man skal vurdere, hvor meget UV-stråling, der slipper ned til overfladen. For det første spiller solhøjden ind. Jo højere solen står på himlen, desto mere direkte passerer strålerne gennem atmosfæren, og dermed er der mere energi, der når overfladen.

Heldigvis bliver en stor del af de farlige UV-stråler absorberet af ozonlaget, der befinder sig omtrent 24 kilometer over jordoverfladen som en tynd hinde. Jo tykkere ozonlaget er, desto mere UV-stråling bliver der absorberet.

Selvom der fortsat er noget tid til sommer, så begynder solen at kunne give os skoldninger.
Selvom der fortsat er noget tid til sommer, så begynder solen at kunne give os skoldninger. Foto: Kristoffer Juel Poulsen / Til BT / BM / Scanpix

I forårsmånederne og den tidlige sommer er ozonlaget faktisk relativt tykt, men grundet et højtryk nær Danmark er ozonlaget lige nu lidt tyndere nu end normalt.

Solcreme

De fleste typer solcreme er designet til at beskytte mod solens skadelige UVA- og UVB-stråler.

Det anbefales, at man beskytter sig mod solen, eksempelvis ved benyttelse af solcreme, når UV-indekset kommer over 3.

Faktorangivelsen på solcremen fortæller noget om, hvor stor en del af solens skadelige stråler, der slipper igennem til huden, såfremt solcremen er påført i de rigtige mængder.

En solcreme med faktor 15 lader således 1/15 af solens skadelige stråler slippe igennem til huden.

Med andre ord kan man ved påføring af solcreme med faktor 15 i rigtig mængde opholde sig i solen i 15 gange så lang tid, før man har modtaget den samme mængde skadelig UV-stråling, som hvis man ikke have påført huden solcreme.

Derfor slipper der mere UV-stråling ned til overfladen, hvilket - udover at give os en solbrun kulør - også kan give solskoldninger, der på sigt kan udgøre en helbredsrisiko.

Derudover er mange af os danskere blege efter vinteren, og derfor er vores hud ekstra følsom for solstrålerne - i modsætning til i sommerens løb, hvor huden har fået mere tilvænning.

Også i weekenden kan UV-indekset nå op omkring tre - og i gennemsnit vil det blot stige indtil sommersolhverv 21. juni.