Kommuner siger ja til klare klimamål

71 ud af 98 danske kommuner har skrevet under på at reducere CO2-udslippet med to procent om året.

Fire skridt til at blive klimakommune

Underskriv borgmestererklæringen
Det er en politisk beslutning af blive Klimakommune.

Opgør CO2-udledning
Hvor står kommunen, og hvor kan den gøre en forskel?

Skriv klimahandlingsplan
Hvordan vil kommunen gøre en forskel og hvornår?

Implementer og overvåg
Hvad gør kommunen for at nå målet på minimum to procent om året?

De danske kommuner er gået ind i klimakampen. Ud af 98 kommuner har 71 meldt sig som såkaldte klimakommuner under Danmarks Naturfredningsforening og dermed forpligtet sig til at reducere CO2-udslippet mindst to procent om året.

Holbæk har været med siden 2010, og her har den øgede fokus på klimaudfordringen ført til en årlig reduktion på mere end hele 5,1 procent. Mere end dobbelt så meget som kommunen ellers havde lovet.

- Vores energiforsyning er blevet meget grøn. Vi får el fra vind og solkraft, hvilket gav en reduktion på op til 43 procent i 2017, og det vil stige i de næste år, siger Benny Lorenz Johansen, der er energiteknolog i Holbæk Kommune.

Skole har halveret udslip

Som eksempel på kommunens klimaarbejde fremhæver han Tuse Skole, der alene har stået for næsten en procent af hele kommunens besparelse. Det er blandt andet sket ved at få installeret solceller og skifte til LED-lys.

Derudover har skolen fået en varmepumpe, der i sig selv giver en reduktion på 73 tons CO2 om året. De forskellige tiltag har givet en samlet reduktion på 94 tons ud af skolens samlede udledning på 184 tons årligt.

Kommunen vil nu opsætte flere varmepumper og nye LED-installationer. Samtidig skal de kommunale bygninger efterisoleres og have dårlige vinduer skiftet ud.

Næste landvinding for kommunen bliver at optimere energiforbruget, så der kun bruges energi, når det rent faktisk er nødvendigt. Kommunen bruger allerede nu en vejrkompenseringskurve, som styres efter det aktuelle vejr, men anlægget skal til at se frem i tiden.

- Fremover vil vi prøve, om vi ikke kan gøre det efter vejrudsigter, hvilket er en mere intelligent løsning. Så kommer vi reguleringen i forkøbet, siger Benny Lorenz Johansen.

Mål og dokumentation

Det er Danmarks Naturfredningsforening, der står bag klimakommunekonceptet, hvor kommunerne skal aflevere en CO2-redegørelse hvert år til foreningen. Der skal klare mål og dokumentation til at drive udviklingen i en grønnere retning, fortæller præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

Hun mener, at den relativt store opbakning fra kommunerne viser, hvor meget klimaet fylder i folks bevidsthed og dermed også ude i kommunerne.

- Hele samfundet skal igennem en meget stor grøn omstilling, hvis vi skal i mål i forhold til at nedbringe vores CO2-udledning, og kommunerne har en meget stor interesse i at forpligte sig på nogle mål. Det motiverer alle medarbejderne til at holde øje med, hvor vi faktisk kan gøre en forskel, siger hun.

Råd og vejledning

Kommunerne får sparring med naturfredningsforeningen i forhold til at sænke CO2-udledningen og adgang til at udveksle erfaringer med de andre kommuner i ordningen.

- Kommunerne går ind i et fællesskab, hvor de kan lære af de andre. Nogle af de her lidt uoverskuelige udfordringer, når man bare længere med ved at kigge på, hvad andre har gjort, siger Maria Reumert Gjerding.

For naturfredningsforeningen er der tale om et projekt, der skal udvikle sig løbende.

- Vi kan ikke på et eller andet tidspunkt hakke af, at nu er vi i mål. Det er en dynamisk udvikling, hvor vi gradvist skal øge ambitionsniveauet og sætte flere ting ind, fortæller Maria Reumert Gjerding.

Klima og klimaplus

Udover at blive klimakommune har kommunerne også mulighed for at blive klimakommune plus. Det har syv kommuner valgt indtil videre. Det er Albertslund, Fredensborg, Frederikssund, Hillerød, Høje Taastrup, Middelfart og Svendborg.

Som plus-kommune skal man tage en række initiativer, der rækker ud over kommunens egen drift og dermed påvirke borgere og virksomheder i en mere klimavenlig retning.