Verdens vildeste windsurfere måtte vente tre år på den perfekte storm

I vindstød af orkanstyrke og med bølger på op til 10 meter, afholdt man i denne uge den spektakulære windsurfkonkurrence Red Bull Storm Chase.

I mere end tre år har nogle af verdens bedste windsurfere ventet på, at den rette storm skulle ramme - og netop dette skete i denne uge, hvor stormen 'Gareth' fejede hen over De Britiske Øer.

For første gang siden 2016 kunne man se frem til, at en kraftig storm ville lægge vejr til verdens mest ekstreme windsurfkonkurrence, Red Bull Storm Chase.

Red Bull Stormchase 2019.
Red Bull Stormchase 2019. Foto: Joerg Mitter / Red Bull Content Pool

Slaget skulle slås i Irland

Med udsigten til, at den perfekte storm var på vej, rejste otte windsurfere fra vidt forskellige steder på Jorden med få dages varsel mod Magheroarty Beach i det nordligste Irland, hvor Atlanterhavets bølger selv på en stille dag brager ind mod kysten.

Lørdag gik de første surfere på vandet, hvor de varmede op til den første konkurrencedag, som blev afviklet søndag.

Red Bull Stormchase blev afholdt i Magheroarty Beach i det nordligste Irland.
Red Bull Stormchase blev afholdt i Magheroarty Beach i det nordligste Irland. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Surfede i vindstød af orkanstyrke

Alles øjne var dog rettet mod tirsdag, hvor stormen 'Gareth' var forudsagt til at ramme med ekstreme vindstød og meterhøje bølger.

Dagen startede med foruroligende roligt vejr, men i løbet af tirsdagen tog vinden til, og da den ud på eftermiddagen nåede stormstyrke, og Atlanterhavet rejste sig ud for den irske kyst, gik de otte surfere til havs.

Her blev de mødt af det vildeste vejr, der nogensinde er surfet i.

Red Bull Stormchase 2019.
Red Bull Stormchase 2019. Foto: Joerg Mitter / Red Bull Content Pool

Ved Malinhead i det nordligste Irland blot 40 kilometer fra Magheroarty Beach blev der tirsdag eftermiddag målt en middelvind på 27 meter per sekund, der er over grænsen for storm, mens vindstødene med 36 m/s var over grænsen for orkan.

I dette ekstreme vejr konkurrerede de otte windsurfere i et frådende Atlanterhav med otte til ti meter høje bølger i disciplinen 'waveperformance', hvor det blandt andet gælder om at ride bølger og lave høje hop, som blev bedømt af dommerne, der i helikoptere fløj henover ekstremsurferne.

Red Bull Stormchase 2019.
Red Bull Stormchase 2019. Foto: Joerg Mitter / Red Bull Content Pool

Vildeste Red Bull Storm Chase nogensinde

Vinderen af Red Bull Stormchase 2019 blev den 28-årige australier Jaeger Stone.

- Det er fuldstændigt vanvittigt. Det er uden tvivl det mest blæsende vejr, jeg nogensinde har surfet i, sagde Jaeger Stone efter at have været ude i det 20 minutter lange heat i fuld storm med vindstød  af orkanstyrke.

Red Bull Stormchase 2019.
Red Bull Stormchase 2019. Foto: Joerg Mitter / Red Bull Content Pool

Selvom den ekstreme konkurrence før har været afholdt i voldsomt vejr, var forholdene i det nordlige Irland helt ekstreme.

- Af alle de afdelinger af Red Bull Storm Chase vi har lavet, var dette den hårdeste. Forholdene var virkelig vanskelige, og temperaturen var blot fem grader. Det var ekstremt. Og endelig, så var det det mest blæsende vejr, mange af deltagerne nogeninde har surfet i, fortalte en hovedmændende bag konkurrencen, den tidligere professionelle tyske windsurfer Klaes Voget.

Red Bull Stormchase 2019.
Red Bull Stormchase 2019. Foto: Joerg Mitter / Red Bull Content Pool

Vejret afgør hvor og hvornår der kan windsurfes

Ingen ved hverken hvor eller hvornår, den ekstreme konkurrence igen vil finde sted. Det er nemlig vejret, der afgør det.

De seneste to vintre har man ikke fundet en eneste egnet storm - og det selvom otte vindsurfere har siddet klar hele vinteren.

De fire deltagere er de bedst placerede ved den seneste konkurrence, mens de øvrige fire windsurfere er udvalgte af juryen.

Red Bull Stormchase 2019.
Red Bull Stormchase 2019. Foto: Joerg Mitter / Red Bull Content Pool

På grund af den største chance for storm i områder, hvor man hurtigt og nemt kan fragtes hen, finder Red Bull Stormchase kun sted på den nordlige halvkugle.

Meteorologer overvåger fra januar til marts løbende muligheden for, at en storm kan ramme en række egnede steder.

Red Bull Stormchase 2019.
Red Bull Stormchase 2019. Foto: Joerg Mitter / Red Bull Content Pool

Konkurrencen begyndes nemlig kun, hvis middelvinden blæser af stormstyrke eller mere, og bølgerne samtidig er højere end masten på windsurferen. 

Deltagerne har kun få døgn til at forberede sig på konkurrencen, som de indkaldes til med få døgns varsel.

  • Fem døgn før en mulig storm rammer, forbereder man sig først på at udvælge steder til konkurrencen.
  • Fire døgn før stormen ventes, lægger man sig fast på et muligt sted at surfe fra, og de otte windsurfere får den første besked om, at de nu skal holde sig klar.
  • Tre døgn inden stormen rammer er sidste chance for arrangørerne til at aflyse konkurrencen i tilfælde af, at stormen alligevel ikke bliver så voldsom.
  • To et halvt døgn før stormen ventes, tager windsurferne afsted. Typisk er de spredt over hele Jorden.
  • Et døgn inden stormen rammer, er alle deltagere fremme på det udvalgte sted - og klar til konkurrencen.
Red Bull Stormchase 2019.
Red Bull Stormchase 2019. Foto: Joerg Mitter / Red Bull Content Pool
Red Bull Stormchase 2019.
Red Bull Stormchase 2019. Foto: Joerg Mitter / Red Bull Content Pool
Red Bull Stormchase 2019.
Red Bull Stormchase 2019. Foto: Joerg Mitter / Red Bull Content Pool
Red Bull Stormchase 2019.
Red Bull Stormchase 2019. Foto: Joerg Mitter / Red Bull Content Pool
Red Bull Stormchase 2019.
Red Bull Stormchase 2019. Foto: Joerg Mitter / Red Bull Content Pool
Red Bull Stormchase 2019.
Red Bull Stormchase 2019. Foto: Joerg Mitter / Red Bull Content Pool