Se billederne - smukke haloer over Danmark i weekenden

16x9
Smuk halo ved solnedgang i Vojens den 10. marts 2019. Foto: Peter Vibe / Privatfoto

Søndag blev der flere steder i landet set imponerende ringe omkring solen.

Til trods for enkelte kraftige byger søndag tog dagen sig vejrmæssigt ganske pænt ud.

Optiske fænomener som regnbuer, omvendte regnbuer (zenitbuer), haloer og iriserende skyer skyldes alle solens brydning i vandråber eller iskrystaller.

Lyset kan brydes på forskellige måder:

Refraktion
Her afbøjes lyset inde i en vanddråbe eller iskrystal som i prismerne i en lysekrone. Når sollys rammer en regndråbe så brydes lyset i dråben som i prismet. Dernæst reflekteres det brudte lys ved dråbens bagvæg, inden det igen forlader dråben og ses som regnbuen, tågebuen eller haloen fra iagttageren.

Diffraktion
Her afbøjes lyset på overfladen af bittesmå vanddråber eller iskrystaller. Det spredte lys danner et særligt interferensmønster, hvor nogle lysbølger forstærker hinanden, mens andre udligner hinanden. Resultatet er iriserende skyer med et vandrende og farverigt mønster tæt på solen.

I store dele af Danmark fik man solen at se i længere perioder, men som dagen skred frem, begyndte skyer at brede sig op over den sydvestlige del af landet.

Det var dog ikke bare en hvilken som helst slags skyer. Det var højtliggende skyer, som bestod af iskrystaller - såkaldte cirrusskyer.

Disse skyer har blandt andet den egenskab, at solen kan skinne igennem dem, og gennem passagen af skyerne kan der dannes spektakulære optiske fænomener.

Det blev man netop vidne til søndag, hvor der flere steder blev observeret særdeles smukke haloer.

Smuk halo ved Jelling den 10. marts 2019.
Smuk halo ved Jelling den 10. marts 2019. Foto: Christine Marie Bjerg Sundbøl / Privatfoto

Dannes i iskrystaller

Haloer er et imponerende syn, når de optræder på himlen, og der ligger en hel naturlig forklaring bag deres dannelse. Haloer forekommer nemlig ikke i en atmosfære, hvor der ikke forefindes iskrystaller med en bestemt form.

For at haloer skal dannes, kræves det nemlig, at der findes et relativt stort antal sekskantede iskrystaller med form som en blyant.

De vil almindeligvis arrangere sig således, at "bunden" - ­den flade side - vender nedad. Når iskrystallerne vender på den måde, vil lyset, der passerer igennem dem, blive afbøjet i en vinkel på 22 grader rundt om lyskilden ­- man taler derfor om en "22 graders halo".

Mindre hyppigt forekommer en anden type haloer, hvor afbøjningsvinklen er større - nemlig på 46 grader.

Halo over Fredericia den 10. marts 2019.
Halo over Fredericia den 10. marts 2019. Foto: Birgitte Hansen / Privatfoto

I gamle dage blev haloer set som et varsel om snarligt omslag i vejret - ofte til det værre med regn og fronter.

Skydækket søndag eftermiddag var dog ganske harmløst, men fra tirsdag venter der igen masser af regn og blæst.