Klimafælde i skyerne kan øge temperaturen otte grader

16x9
Skyerne er en vigtig del af klimaet. Nogle skyer holder på varmen, andre beskytter os mod solen. Foto: Karen Merete Klausen / Karen Merete Klausen

Fortsætter den nuværende udledning af CO2, forsvinder de kølende stratusskyer inden for næste århundrede.

Vi får mere og mere CO2 i atmosfæren, og det er den primære forklaring på den globale opvarmning. Men CO2’en kan have endnu en effekt, der kort fortalt gør det hele en tand værre.

En undersøgelse viser nemlig, at CO2 i sig selv kan skade den del af skydækket, der er med til at skærme jorden mod varmen fra solen. Konsekvensen er i værste fald en forøgelse af jordens overfladetemperatur med hele otte grader.

Forskerne bag undersøgelsen understreger, at CO2-indholdet skal stige meget voldsomt i forhold til nu, før det får effekt på skyerne, men også at niveauet er realistisk inden for det kommende århundrede. Hvis vi ikke får knækket den nuværende kurve i forhold til afbrænding af de fossile brændstoffer gas, kul og olie, ender vi deroppe.

Nye grænseværdier

- Jeg tror og håber, at teknologiske forbedringer sænker CO2-udslippet, så vi ikke rent faktisk når så høje CO2-koncentrationer. Men vores forskning viser, at der er farlige klimagrænseværdier, som vi hidtil ikke har været opmærksomme på, udtaler Tapio Schneider, der er professor ved California Institute of Technology. Tapio Schneider er hovedforfatter til undersøgelsen, der er offentliggjort i Nature Geoscience.

Hvis indholdet af CO2 i atmosfæren stiger til mere end 1200 ppm, kan de såkaldte stratusskyer ikke længere dannes. Det nuværende niveau er omkring 410, men det stiger med rekordfart. Før vi for alvor begyndte at brænde fossile brændstoffer af i forbindelse med industrialiseringen, lå niveauet på 280 ppm. Ppm står for Parts Per Million – altså hvor mange CO2-molekyler der er i forhold til en million af de øvrige partikler i luften.

Groft estimat

Ifølge de klimamodeller, man har brugt indtil nu, har det krævet et CO2-niveau på hele 4000 ppm, før det umuliggjorde stratusskyer. Selvom de 1200 ppm er et ”groft estimat”, er det alligevel langt under de hidtidige antagelser.

De nye tal for udryddelsen af stratusskyer giver ifølge Tapio Schneider og hans medforfattere en god forklaring på et af klimatologiens andre mysterier.

Krokodiller på Nordpolen

For 50 millioner år siden var Arktis frostfrit og hjemsted for blandt andet tropedyr som krokodiller, selvom CO2-niveauet i teorien var for lavt til denne temperatur. Et frostfrit, krokodillevenligt Arktis ville ifølge de hidtidige modeller nemlig kræve omkring 4000 ppm, men niveauet var kun omkring det halve. Med den nye undersøgelse hænger tallene pludselig sammen.

- Denne undersøgelse har påvist et blindt punkt i klimamodellerne, siger Tapio Schneider.

Uoverskuelige konsekvenser

Klimatolog ved TV 2 Vejret Kasper Møller Nielsen siger, at undersøgelsen giver et interessant bud på, hvad der sker, hvis vi ikke får begrænset vores nuværende udledninger:

- Det er nogle rigtig store ting, vi leger med, hvis vi bliver ved med at udlede CO2, som vi gør i øjeblikket, og det kan have fuldstændig uoverskuelige konsekvenser.

Worst worst case

Kasper Møller Nielsen understreger dog, at han ikke anser det for sandsynligt, at vi når 1200 ppm. For det første kræver det, at vi ingenting foretager os, og for det andet vil der formentlig være mange andre alvorlige konsekvenser, der vil indfinde sig, inden vi når helt derop.

- Vi taler om tre gange det nuværende CO2-niveau. Det er en worst case af worst case, men det viser, hvor galt det egentlig kan gå, siger han.