Galleri: Smukt vintervejr venter sydpå

Vinterferien kan byde på flot vejr og masser af sne, hvis turen bare går sydpå.

"De sorte skove” i Schwarzwald er klædt i hvidt. Vi har fået flotte billeder fra det 1284 meter høje bjerg Schauinsland i det sydlige Tyskland. Som et af områdets højeste bjerge er det også et af de mest populære udflugtsmål for skiturister og andre sneentusiaster.

Billederne her viser det snedækkede landskab fra det sydtyske område og op til de schweiziske alper.

I weekenden vil nulgrænsen i Alperne ligge i cirka 2000 meters højde, men mandag falder grænsen til under 1000 meters højde.

Mandag og en del af tirsdagen ventes der sne, især i Østrig. Resten af uge syv ligner det højtryksvejr og gode chancer for sol. Nulgrænsen vil fortsat ligge i cirka 1000 meters højde.