Dansk forsker hiver klimaets fremtid op fra grønlandske søer

Grå kerner boret ud af en iskold søbund giver danske forsker et kig 10.000 år tilbage i tiden – samt et bud på fremtiden.

- Den her viser noget om, hvad der er sket i Grønland de sidste 10.000 år.

Ved første øjekast ligner det helt almindeligt gråt slimet mudder, men tag ikke fejl. Det grå mudder er en borekerne og værdifuldt forskningsmateriale, der rummer vigtig viden om den nære fremtid, vi står overfor, når klimaforandringerne for alvor slår igennem. Nicolai Krogh Larsen, der er lektor på institut for geoscience Aarhus Universitet, viser borekernen frem. 

Kernen har han selv været i Grønland for at hente. Det sker ved, at han sammen med sit hold sejler ud i en gummibåd i en gletsjersø. Her banker de plasticrør ned i søens bund. Røret hives op og bringes forsigtigt hjem i laboratoriet.

Mellem Nicolai Krogh Larsen og Anders Brandt ligger borekernen med 10.000 års klimahistorie.
Mellem Nicolai Krogh Larsen og Anders Brandt ligger borekernen med 10.000 års klimahistorie. Foto: TV 2

Et kig ind i fortiden

- Her er vi 10.000 år tilbage i tiden, siger han og viser hele temperaturkurven for det enorme tidsspand fra dengang til i dag. Et lysere gråt lag er afsat i løbet af de seneste 2000 år, hvor temperaturen har været lavere end nu. Den største del af kernen er mørk. Den svarer til omkring 8000 år siden og så 6000 år frem.

- Der er det varmere i Grønland, og det betyder, at gletsjerne smelter bort, og man får en organiskholdig aflejring. Da vi kommer hen til for omkring 2000 år siden, bliver det gradvist koldere, og så vokser gletsjerne frem igen, forklarer han:  

- Man kan se en dramatisk opvarmning i det 20. århundrede, og det kan man også se i landskabet deroppe i dag. Gletsjerne smelter tilbage, og det varer ikke lang tid før, der ikke er flere lokale gletsjere tilbage i Vestgrønland.

Organisk materiale kommer til

Borekernen består af aflejringer af smeltevand fra gletsjeren, sedimenter af ler og silt. Når gletsjeren har været trukket tilbage på grund af varmere temperaturer, kommer der organisk materiale fra bevoksningen i aflejringerne.

Afsmeltningen af de grønlandske gletsjere bidrager kun med en halv millimeter til den årlige vandstandsstigning, der nu ligger på 3,2 millimeter. Den globale stigning forventes imidlertid at accelerere hen over de næste hundrede år, så vi får en samlet vandstandsstigning på cirka 80 centimeter. Det tal er dog forbundet med stor usikkerhed. Hvis både indlandsisen og gletsjerne på Grønland smelter, vil vandstanden stige med syv til otte meter. Hvis Sydpolens is smelter, vil det være op til 60 meter.

Temperaturen er aldrig før steget så hurtigt som nu

Gletsjersøerne er interessante, fordi man ikke kan lave tilsvarende målinger på indlandsisen. Når indlandsisen smelter, løber smeltevandet ud alle mulige steder, og dermed giver det ikke de præcise aflejringer som smeltevandet fra gletsjerne, forklarer meteorolog ved TV 2 Vejret Anders Brandt, der har kigget på forskningsresultaterne fra den grønlandske borekerne.  

- Det, vi ser nu, er en gentagelse af det, vi så efter den seneste istid. Vi har set lignende temperaturstigninger tidligere, men vi har aldrig før haft en så hurtigt accelererende temperatur som nu.