Se billederne - smukke haloer og bisole på himlen

16x9
Smuk halo ved Brørup lørdag morgen. Foto: Kristian Størling / Privatfoto

Kort efter solopgang kunne man flere steder i Danmark se fascinerende optiske fænomener på himlen.

 Selvom skyer ofte er noget som kan forstyrre billedet af en ellers solrig dag, så kan de være medvirkende til at give smukke lysfænomener på himlen.

Optiske fænomener som regnbuer, omvendte regnbuer (zenitbuer), haloer og iriserende skyer skyldes alle solens brydning i vandråber eller iskrystaller.

Lyset kan brydes på forskellige måder:

Refraktion
Her afbøjes lyset inde i en vanddråbe eller iskrystal som i prismerne i en lysekrone. Når sollys rammer en regndråbe så brydes lyset i dråben som i prismet. Dernæst reflekteres det brudte lys ved dråbens bagvæg, inden det igen forlader dråben og ses som regnbuen, tågebuen eller haloen fra iagttageren.

Diffraktion
Her afbøjes lyset på overfladen af bittesmå vanddråber eller iskrystaller. Det spredte lys danner et særligt interferensmønster, hvor nogle lysbølger forstærker hinanden, mens andre udligner hinanden. Resultatet er iriserende skyer med et vandrende og farverigt mønster tæt på solen.

Det har man lørdag kunnet sande flere steder i Danmark, hvor højtliggende skyer er trukket ind over især den vestlige del af landet fra Nordsøen.

Kombinationen af sollys og iskrystaller i de højtliggende skyer har flere steder givet anledning til både haloer, bisole og såkaldte 'øvre tangentbuer'.

Dannes i iskrystaller

Haloer er imponerende syn, når de optræder på himlen, og der ligger en hel naturlig forklaring bag deres dannelse. Haloer forekommer nemlig ikke i en atmosfære, hvor der ikke forefindes iskrystaller med en bestemt form.

For at haloer skal dannes, kræves det nemlig, at der findes et relativt stort antal sekskantede iskrystaller med form som en blyant.

Disse vil almindeligvis arrangere sig således, at "bunden", ­den flade side,­ vender nedad. Denne orientering af iskrystallerne bevirker, at lys der passerer gennem dem, bliver afbøjet i en vinkel på 22 grader rundt om lyskilden ­- man taler derfor om en "22 graders halo".

Halo med bisole lørdag morgen.
Halo med bisole lørdag morgen. Foto: Anne Carstensen / Privatfoto

Mindre hyppigt forekommer en anden type haloer, hvor afbøjningsvinklen er større, nemlig på 46 grader.

I gamle dage blev haloer set som et varsel om snarligt omslag i vejret - ofte til det værre med regn og fronter. Skydækket søndag eftermiddag er dog ganske harmløst, og rigtigt sommervejr rammer Danmark i den kommende uge.

Haloerne var også med bisole og øvre tangentbuer

Ikke nok med at haloerne flere steder optrådte meget tydeligt - flere steder var de ledsaget af såkaldte bisole og tangentbuer.

Mens pladeformede iskrystaller, der ligger på langs af sig selv - altså horisontalt - så at sige kan sprede lyset i én og samme retning, så lyset bliver koncentreret omkring to punkter på hver sin side af solen.

Fænomenet med ekstra 'sole' på hver side af solen er kendt som bisole, eller på engelsk som 'sun dogs'.

Halo med bisole og øvre tangentbue ved Kolding den 19. januar 2019.
Halo med bisole og øvre tangentbue ved Kolding den 19. januar 2019. Foto: Rita Andersen / Privatfoto

Ofte ser man omkring punkterne, hvor bisolene optræder mange forskellige farver. Lysets farver bliver refrakteret (brudt) i iskrystallerne og hele lysets farvespektrum spredes, som man ser det i en regnbue.

På samme måder kan iskrystallerne også samle lyset i et punkt øverst på haloen i det, der er kendt som en øvre tangentbue. Dette kunne også ses enkelte steder lørdag morgen og formiddag.