Nu er kulden på vej - se her, hvor koldt det bliver hos dig den næste uge

Halvdelen af vinteren er gået, men det er først nu, vintervejret for alvor begynder.

Den varmeste jakke, hue, handsker og halstørklæde har der ikke været meget brug for denne vinter, men for første gang denne sæson er der vedholdende kulde på vej.

Allerede fra i morgen begynder vintervejret. Dagen begynder godt nok med slud og regn og temperaturer mellem 1 og 4 plusgrader, men senere på dagen falder temperaturen, og der begynder at komme sne. Torsdag aften er der frost i hele landet, og stedvis vil man få snebyger.

Prognose af temperatur torsdag klokken 15.
Prognose af temperatur torsdag klokken 15. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Det er sikkert, at vintervejret begynder her, men meget usikkert hvor mange snebyger der kommer. Den følgende uge vil vi have solid frost hver nat.

Syvdøgnsudsigt fra 17. til 23. januar 2019.
Syvdøgnsudsigt fra 17. til 23. januar 2019. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Fredagen ser solrig ud, og temperaturen vil toppe midt på eftermiddagen mellem 1 og 4 grader. De laveste temperaturer ses i Østdanmark, og nogle steder vil det kun være kort tid, at temperaturen er over frysepunktet.

Prognose af temperatur fredag klokken 15.
Prognose af temperatur fredag klokken 15. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Vinterkulde med blå himmel og solskin i weekenden

Weekenden er ligesom fredagen præget af et højtryk med ganske pænt vejr og mange solskinstimer. Temperaturen ser ud til at toppe lige over frysepunktet, men både lørdag og søndag morgen kan temperaturen komme ned under 5 graders frost.

Prognose af temperatur lørdag klokken 15.
Prognose af temperatur lørdag klokken 15. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Prognose af temperatur søndag klokken 15.
Prognose af temperatur søndag klokken 15. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Mandagen kommer antageligt til at ligne søndagen både med hensyn til temperatur og solskin, mens det bliver mere usikkert fra på tirsdag.

Dagsfrost og snebyger fra tirsdag i næste uge

Bedste bud er, at det bliver en anelse koldere, og at der begynder at optræde snebyger. Flere steder i landet vil temperaturen holde sig under frysepunktet hele tirsdag og onsdag.

Prognose af temperatur tirsdag klokken 15.
Prognose af temperatur tirsdag klokken 15. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

På syvdøgnskemaet står der -6, men i tilfælde af klart og stille vejr om natten kan temperaturen falde til -10 grader. Det vil dog kun være lokalt, og hvor der er snedække.

Prognose af temperatur onsdag 23. januar klokken 15.
Prognose af temperatur onsdag 23. januar klokken 15. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret