Specielt atmosfærisk fænomen kan sende koldt vintervejr mod Danmark

Et sjældent fænomen i stratosfæren kan inden for de kommende uger give os vinterkulde.

Går du her i det relativt lune januarvejr og længes efter rigtigt vintervejr med sne og kulde, så kan det, der netop nu sker højt oppe i atmosfæren være godt nyt.

Vi oplever hen over Nordpolen lige nu en opvarmning i den del af atmosfæren, der betegnes som stratosfæren. I første omgang sker det i 30 kilometers højde, men det kan i løbet af nogle uger betyde udbrud af koldere polarluft.

Hvis du er til vintervejr - kan der være håb forude.
Hvis du er til vintervejr - kan der være håb forude. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

I juledagene steg temperaturen i stratosfæren på få dage med hele 65 grader hen over Nordpolen, og den enorme kolde arktiske kuldehvirvel, der normalt ligger og roterer mod uret og lader vindene blæse fra vest, blev for få dage siden splittet i to.

Den blev i stedet erstattet af en pude af varm luft, der fik vinden i 30 kilometers højde til at vende, så den nu rundt om Nordpolen i stedet blæser fra øst.

Pludselig stratosfærisk opvarmning

Fænomenet hedder ’pludselig stratosfærisk opvarmning’ og fører til et vortex split. Det er et atmosfærisk fænomen, der kan føre til koldt vintervejr i blandt andet Europa, og prognoserne tyder på, at det er, hvad vi ser starten på netop nu.

Det er her oppe, der lige nu er 'hedebølge'. Felix Baumgartner foretog sit berømte spring fra stratosfæren i 2012.
Det er her oppe, der lige nu er 'hedebølge'. Felix Baumgartner foretog sit berømte spring fra stratosfæren i 2012. Foto: Scanpix / Scanpix

Paradoksalt nok kan det muligt forestående kuldefrembrud skyldes varmt vejr i de arktiske egne, som via bølger i atmosfæren har forplantet sig opad – helt op til stratosfæren i omkring 30 kilometers højde, hvor der her i vinterhalvåret normalt er isnende koldt med temperaturer under -70 grader.

Dette iskolde område i stratosfæren, som er kendetegnet ved en hvirvel med kold polarluft centreret over Nordpolen, ligger og roterer, så man i stratosfæren på vore breddegrader har vestenvind.

Den vestenvind understøtter de jetstrømme, som blæser længere nede i atmosfæren – i omtrent 10 kilometers højde.

Stærk polar vortex giver kraftig jetstrøm og typisk også almindeligt mildt dansk vintervejr.
Stærk polar vortex giver kraftig jetstrøm og typisk også almindeligt mildt dansk vintervejr. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Er der en stor temperaturforskel mellem nord og syd, og er luften over Nordpolen iskold, er den polare hvirvel – også kaldet polar vortex – meget stabil og roterer næsten cirkulært.

Det er med til at holde jetstrømmene på plads, så de kun bølger ganske lidt på deres vej rundt om jorden – fra vest mod øst.

Kan få store konsekvenser for vejret på den nordlige halvkugle

Når den varme luft i stratosfæren indtager Arktis, og man oplever fænomenet 'pludselig stratosfærisk opvarmning', vil vinden i 30 kilometers højde ligeså pludseligt ændre retning og blæse fra øst mod vest – hele vejen rundt om Jorden.

Den polare vortex vil som et resultat af opvarmningen enten flytte sig mod syd eller deles op i to - i et vortex split.

Vortex split kan føre til svækkelse af jetstrømmen og store udsving, der kan sende kold luft langt mod syd.
Vortex split kan føre til svækkelse af jetstrømmen og store udsving, der kan sende kold luft langt mod syd. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Den ændrede strømning i stratosfæren kan i løbet af nogle uger forplante sig til den nederste del af atmosfæren og få ekstreme konsekvenser for strømningsmønsteret og vejret på den nordlige halvkugle.

For det første kan jetstrømmen svækkes og lave enorme bølger i nord- og sydgående retning, der kan sende kold arktisk luft langt mod syd.

Dernæst kan hele strømningsmønsteret komme til nærmest at vende på hovedet, så vestenvindsbæltet kan blive erstattet af østenvind.

Lavtrykket ved Island bliver erstattet af et højtryk, og området omkring det normalt store azorerhøjtryk bliver pludselig domineret af lavtryk.

Alt dette er der i prognoserne tendenser til kan ske inden for de kommende uger.

I dagene efter jul begyndte temperaturen i stratosfæren pludselig at stige dramatisk. Her er det en temperaturstigning på 57 grader fra -76 grader til -12 grader i 30 kilometers højde over Nordpolen.
I dagene efter jul begyndte temperaturen i stratosfæren pludselig at stige dramatisk. Her er det en temperaturstigning på 57 grader fra -76 grader til -12 grader i 30 kilometers højde over Nordpolen. Foto: CPD / JMA

Arktisk 'hedebølge' i stratosfæren begyndte lige efter jul

Omkring 25. december steg temperaturen som tidligere nævnt pludseligt i stratosfæren over Arktis med hele 65 grader på få døgn, og 2. januar blev den store polare vortex delt op i to.

Det efterlod Arktis domineret af varm luft, der nu giver østenvind i stratosfæren.

Meget tyder på, at det er netop dette fænomen, der nu forplanter sig til de nedre ti kilometer af atmosfæren, hvor vi finder vores vejr – med jetstrømme, højtryk og lavtryk.

Det er en vejrsituation, som især får enorme konsekvenser for Europa, der normalt får sit vejr fra vest, hvor det generelt er lun og fugtig atlanterhavsluft, der dominerer, når de kraftige jetstrømme sender lavtryk ind over Europa.

Nu viser prognoserne, at jetstrømmene i den kommende tid både vil svækkes og gøre enorme udsving fra syd mod nord, så koldere polarluft uhindret kan strømme frem mod Europa – og dermed også Danmark.

Prognoser, der ser ti til 16 dage frem i tiden forudser helt klare tendenser til en stor ændring af strømningsmønsteret, som kan sende en bølge af kold luft ned over Europa.  

Prognose: Gennemsnit af temperaturafvigelsen i forhold til det normale fra den 16. til den 21. januar. Blå farver er koldere end normalt. Røde farver er varmere end normalt.
Prognose: Gennemsnit af temperaturafvigelsen i forhold til det normale fra den 16. til den 21. januar. Blå farver er koldere end normalt. Røde farver er varmere end normalt. Foto: Tropicaltidbits.com / GEFS

Kan give længere periode med koldt vejr

Vejrsituationen kan, hjulpet af den pludselige stratosfæriske opvarmning, fastlåses, så højtryk over Nordatlanten vil blokere for vestenvind i længere tid.

Dermed kan vi meget vel få en længere periode med koldt vejr for årstiden, indtil vejrsituationen i både stratosfæren og ved jorden atter normaliseres.

Tydelig sammenhæng mellem stratosfærisk opvarmning og kulde i Europa

Når der opstår en pludselig opvarmning i stratosfæren og et vortex split, som man ser det nu, er der statistisk set 70 procents chance for, at Europa efterfølgende bliver ramt af et kuldefrembrud.

I en tysk-amerikansk artikel publiceret i American Meteorological Society beskrives det, at siden 1990 kan 60 procent af alle vinterlige kuldefrembrud kobles til opvarmning i stratosfæren i det område, der betegnes som Eurasien.

Gav os i 2018 sibirisk kulde 

Selv om en pludselig opvarming af atmosfæren og vortex split kun er set otte gange i de seneste 15 år og i gennemsnit blot forekommer, hvert andet år, så er det under et år siden vi senest så noget lignende.

Seneste gang et vortex split i stratosfæren førte til koldt vintervejr i Danmark, var i februar 2018, hvor en pludselig stratosfærisk opvarmning og et vortex split førte til et sibirisk kuldefrembrud i både februar og marts - det man i England kaldte "The beast from the east".

Sådan så det ud en lille måned efter seneste vortex split: Ispanser ved Bellevue og is på Øresund den 3. marts 2018.
Sådan så det ud en lille måned efter seneste vortex split: Ispanser ved Bellevue og is på Øresund den 3. marts 2018. Foto: Bjørn Nielsen / Seerfoto

Også i 2013 førte en pludselig stratosfærisk opvarmning og et vortex split til kuldefrembrud i både februar og marts.

Marts 2013 blev den koldeste af sin slags i Danmark siden 1987.

Vortex split blev efterfulgt af dansk kulderekord i 1982

Det mest bemærkelsesværdige vortex split set med danske øjne var dog i 1981, hvor en pludselig opvarmning af stratosfæren i det sene efterår førte til den rekordkolde december.

Den iskolde julemåned blev efterfulgt af alle tiders danske kulderekord den 8. januar 1982, hvor temperaturen nåede ned på -31,2 grader i Hørsted i Thy.

Så meget sne var der på gårdspladsen i Galtho ved Ølgod i den rekordkolde januar 1982
Så meget sne var der på gårdspladsen i Galtho ved Ølgod i den rekordkolde januar 1982 Foto: Tonny Gram / Seerfoto