Havisen på Arktis vokser hurtigere end tidligere

16x9
Arktis. Foto: HANDOUT / Scanpix Denmark

Alligevel går vi imod en isfri Nordpol, da smeltningen om sommeren er langt større

Nye studier fra NASA viser, at havisen i vintermånederne vokser hurtigere end før årtusindskiftet. Forskerne mener, at tendensen vil fortsætte i de næste årtier.

Den generelle smeltning er en af årsagerne til den forøgede isdannelse hver vinter. Når der for hvert årti er et større område isfrit hav ved Nordpolen, så er der også et større område, hvor havvandet potentielt kan fryse til.

Når der slår stærk kulde igennem om vinteren, ser vi derfor også det, man kalder en "hurtig-isvækst". Ved en hurtig-isvækst fryser mere end en million kvadratkilometer havvand på en uge.

Den øgede isvækst i vintermånederne forsinker et isfrit Arktis som følge af den globale opvarmning og lyder umiddelbart som en god nyhed, men smeltningen i sommerhalvåret er betydeligt større, og derfor bliver isudbredelsen årligt stadig mindre.

Samtidig bliver istykkelsen tyndere.

Havisen er halveret 

I 1950'erne var den gennemsnitlige istykkelse om vinteren i Arktis cirka 3,3 meter. I 1980'erne var den reduceret til tre meter, og nu er havisen cirka 2,5 meter tyk i gennemsnit, når den er tykkest.

Den arktiske Isudbredelse i sebtember (ved slutningen af sommeren, hvor isudbredelse er mindst)
Den arktiske Isudbredelse i sebtember (ved slutningen af sommeren, hvor isudbredelse er mindst) Foto: GRAFIK / NSIDC/NASA

Isudbredelsen er mindst i september, og ovenstårnde graf viser et fald i isudbredelse på knap 13 procent per årti.

Den globale opvarmning er værst i de arktiske egne

Konsekvenserne af den globale opvarmning er størst i de arktiske områder, fordi opvarmningen her er større end andre steder. Generelt betyder global opvarmning større temperaturstigning, des længere man er fra Ækvator. Global opvarmning er derfor en kæmpe trussel for Grønland og Ishavet og har mindre betydning i de tropiske områder.

Isudbredelsen i september 2007.
Isudbredelsen i september 2007. Foto: Ho / Scanpix Denmark

Isen bliver yngre og tyndere

Når vi oplever større områder, der både smelter og fryser, så har det også konsekvenser for isens tykkelse. Den arktiske is bevæger sig på grund af vind og strømforhold. Tidligere cirkulerede isen mere. I Beuforthavet, nord for Alaska, blev isen blandt andet ført rundt i en bane som på et ur og var dermed indfanget nord for de store kontinenter. Det betød, at isen overlevede flere somre. Derfor kunne den "indfangne is" vokse fra år til år.

I de senere år er isen blevet mere opbrudt i stykker. Herved er der mindre is der overlever sommeren, og istykkelsen kan ikke vokse. Samtidig har den opbrudte is mulighed for at blive ført mod syd til Atlanterhavet eller Stillehavet, hvor smeltningen for alvor tager fart. Det sker blandt andet langs Grønlands østkyst og i Baffinbugten mellem Grønland og Canada. 

NASA påpeger, at konsekvensen af en fortsat større smeltning end frysning betyder, at Arktis i fremtiden kan blive isfri i sommermånederne.