Global opvarmning gav rekordsommer, men nu er vi inde i "ond spiral", siger ekspert

16x9
Jason Box interviewes her på billedet af Peter Tanev på kanten af indlandsisen. Foto: TV 2

Fremover kommer der færre skift i vejret, og sommeren kunne lige så godt have været vedholdende våd og kold.

Om sommeren 2018 var god, afhænger af øjet der ser. Men et er sikkert. Den var usædvanlig varm, solrig og helt ekstremt vedholdende. Og det er det sidste, vi skal til at vænne os til.

Den globale opvarmning betyder nemlig, at vi fremover vil få mere vedvarende vejr. Den dårlige nyhed er så, at vejret lige så godt kan låse sig fast på blæsende og koldt.

Det er den hurtige opvarmning af området omkring Nordpolen, Arktis, der kan mærkes. Opvarmningen af det arktiske område sker dobbelt så hurtigt som i resten af verden, og det medfører, at vejrskiftene vil ske langsommere, forklarer professor ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, glaciolog Jason Box.

Enten varm eller kold

- Det kan også ende med en sommer som 2012, der var våd og kold. Der er ingen garanti for solrige somre. Der er en garanti for flere ekstremer, siger Jason Box, der er internationalt anerkendt forsker og medforfatter til en ny forskningsartikel om forholdene i de kolde regioner i nord. 

Blandt andet konkluderer den, at indlandsisen alene på grund af atmosfærens nuværende CO2-indhold på lang sigt er dømt til helt at forsvinde, hvilket vil medføre vandstandsstigninger på seks til syv meter i verdenshavene. Dette kan dog ligge flere hundrede år ude i fremtiden.

Det mere vedholdende vejr er til gengæld et direkte resultat af den globale opvarmning, som vi ser her og nu.

- Den såkaldte polar vortex bevæger sig langsommere på grund af opvarmningen af Arktis, og det sætter også farten ned på vores vejrmønstre, lyder det fra Jason Box.

Polar vortex er den hvirvelstrøm, der sender kold luft rundt om polerne.  

Indlandsisen havde en god sommer

Mens sommeren hos os var lang, varm og solrig, var det lige modsat i Grønland, der havde den mindste afsmeltning af indlandsisen i 20 år. Men det betyder ikke, at afsmeltningen er stoppet, eller at den globale opvarmning er afblæst. Det varme vejr kunne ligeså godt have låst sig fast der.

- Vi forskere bliver nogen gange overraskede over, hvor ekstremt vejret er ved at blive. 2018 var faktisk koldt i Grønland, hvilket betød, at mindre indlandsis smeltede, siger Jason Box.

Klimatolog ved TV 2 Vejret Kasper Møller Nielsen bekræfter, at vejrmønstrene bliver mere vedholdende, efterhånden som Arktis bliver varmere, og isen smelter:

- Der kommer langt mindre kontrast mellem nord og syd. Så svækkes den her polar vortex, og dermed får vi de her fastlåste mønstre i fremtiden.

Hver dominobrik skubber til den næste

En særlig udfordring ved klimaforandringerne er, at de forstærker sig selv. Den hvide overflade på indlandsisen reflekterer mellem 70 og 90 procent af sollyset.

Når den hvide overflade er væk, bliver overfladen mørkere som følge af sod og støvpartikler fra kulkraftværker og skovbrande. Det bidrager yderligere til en større absorbering af energi og giver derfor en større afsmeltning.

- Det er en ond spiral, vi kommer ind i, siger han.

Varmen kan få alvorlige konsekvenser

Ifølge Jason Box ligger der adskillige forskningsprojekter, der alle sammen peger på, at vi får mere vedholdende vejr som resultat af den hurtige opvarmning af Arktis. Og selvom mange strandløver og soldyrkere håber på en gentagelse af hedebølgen 2018, er det næppe en god ting:

- Jeg tror, at det vil være uheldigt, hvis det bliver så solrigt igen. Selvom det er meget rart at ligge i solen på stranden, kan det for eksempel skabe problemer for landbruget.

Om næste sommer bliver kold eller varm, vil han ikke give et bud på, men den bliver højst sandsynligt vedholdende.

- Det kan være svært at forstå, at global opvarmning ikke altid betyder, at det bliver varmt. Det kan også betyde ekstreme mængder snefald eller kulde. Det drejer sig bare om, at vejret ændrer sig, slutter Jason Box.