Glatte veje her til morgen - især i Jylland og på Fyn

16x9
Kombinationen af høj fugt og kolde veje giver risiko for rimglatte veje. Arkivfoto Foto: Karen Langkilde Andersen / Privatfoto

Selvom biltermometrene viser plusgrader, så er vejtemperaturerne under frysepunktet mange steder i landet

Vejdirektoratet melder om risiko for glatte veje i store dele af Jylland og på Fyn onsdag morgen. Også på Sjælland ser vi lokalt vejtemperaturen på minusgrader.

Glatføre klokken 7 onsdag morgen
Glatføre klokken 7 onsdag morgen Foto: GRAFIK / Vintertrafik/Vejdirektoratet

Man skal derfor passe på i morgentrafikken, hvor det er en god ide at tage afsted i bedre tid end normalt. Dels kan vejene være glatte, og dels skal nogle bruge ekstra tid på at afise bilruder.

Lufttemperatur onsdag morgen kl,.6.50
Lufttemperatur onsdag morgen kl,.6.50 Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

De glatte veje skyldes både rimdannelse og byger nogle steder i landet. Bygerne er med regn eller slud, men kan altså fryse til is på de kolde veje. Derfor har vejdirektoratet også udført præventiv saltning mange steder. Det er vanskeligt at salte alle steder, så derfor vil der lokalt være glat nogle steder.

Radar med nedbør som regn og slud klokken 6.50
Radar med nedbør som regn og slud klokken 6.50 Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejtemperaturerne kan holde sig under frysepunktet til sent på formiddagen, så man skal også være forsigtig i trafikken efter myldretiden er overstået. Især i områder med skygge - eksempelvis i skove.